Mellemfolkelig Samvirke og Greenpeace: Klimakampen kræver opgør med ulighed
Det er afgørende at takle verdens to største kriser samtidig.
Tim Whyte
Generalsekretær
Mellemfolkeligt Samvirke
Mads Flarup Christensen
Generalsekretær
Greenpeace
Politiken 16. februar 2019
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7040574/Klimakampen-kr%C3%A6ver-opg%C3%B8r-med-ulighed
-
Naser Khader har et alvorligt problem med ytringsfriheden
Hans Jørgen Bonnichsen
Forfatter, Kommentator og Tidl. Chefkriminalinspektør og Operativ Leder af PET
Århus Stiftstidende 17. februar 2019
https://stiften.dk/Debat/Naser-Khader-har-et-alvorligt-problem-med-ytringsfriheden/artikel/559434
-
Racismefejde i Folketinget ryger på gruppeformænds bord
DR 22. februar 2019
https://www.dr.dk/nyheder/politik/racismefejde-i-folketinget-ryger-paa-gruppeformaends-bord#!/
-
Folketingets formand Pia Kjærsgaard knægter ytringsfriheden
At Folketingets formand beskærer medlemmernes ytringsfrihed i en politisk debat er topmålet af hykleri og helt upassende.
Leder
Politiken 24. februar 2019
https://politiken.dk/debat/ledere/art7053597/Folketingets-formand-Pia-Kjærsgaard-knægter-ytringsfriheden
-
Racismeanklager hører også under ytringsfriheden, Pia Kjærsgaard
Pia Kjærsgaard burde ikke have afbrudt Pelle Dragsted under påskud af at håndhæve »en ordentlig tone« i Folketinget. Hun misbruger sin magtposition som Folketingets formand til at begrænse en politisk modstander, der kritiserer en af hendes partifæller
Leder
Information 23. februar 2019
https://www.information.dk/indland/leder/2019/02/racismeanklager-hoerer-ogsaa-ytringsfriheden-pia-kjaersgaard?vwo_exp_badges=|31|
-
UN chief launches global push against hate speech
AFP 25 February 2019
https://english.alarabiya.net/en/News/world/2019/02/25/UN-chief-launches-global-push-against-hate-speech.html
-
Martin Henriksen: Flygtninge og asylansøgere skal ikke kunne sagsøge den danske stat
Dansk Folkepartis Martin Henriksen vil have fjernet eller begrænset flygtninge og asylansøgeres muligheder for at sagsøge den danske stat. »Jeg synes virkelig, at det er utaknemmeligt,« siger han
For Jonas Christoffersen, jurist og direktør for Institut for Menneskerettigheder, er der ingen tvivl:
»Alle mennesker har visse rettigheder, herunder flygtningen, der kommer til Danmark. De har på lige fod med alle andre mulighed for at gå til domstolene, hvis de mener, at deres rettigheder er blevet krænket, og det tror jeg, at en retsstat er bedst tjent med at holde fast i,« siger han til Information.
»Flygtninge har færre rettigheder end danske statsborgere, men de rettigheder, de har, skal vi selvfølgelig respektere, og hvis det går galt for os i den proces, må vi også respektere det. Det er noget af det, vi prøver at sige til mennesker, som kommer hertil udefra: I det her land gør vi tingene på en anden måde, end de måske er vant til, blandt andet ved at respektere alles rettigheder.«
Jonas Christoffersen
Direktør
Institut for Menneskerettigheder
Information 5. marts 2019
https://www.information.dk/indland/2019/03/martin-henriksen-flygtninge-asylansoegere-sagsoege-danske-stat?vwo_exp_badges=|30|31|
-
Can economics solve financial injustice?
UBS
https://www.ubs.com/microsites/nobel-perspectives/en/laureates/joseph-stiglitz.html
The American Economy Is Rigged
And what we can do about it
Scientific American November 1 2018
https://www.scientificamerican.com/article/the-american-economy-is-rigged/
Joseph E. Stiglitz
Nobel Laureate in Economic Sciences
-
Snorksover ledelsen hos de konservative? Khaders angreb på mig er uværdige
Fyns Stiftstidende 4. marts 2019
https://www.fyens.dk/debat/Snorksover-ledelsen-hos-de-konservative-Khaders-angreb-paa-mig-er-uvaerdige/artikel/3328898
Hvor er ledelsen i Det Konservative Folkeparti, når Naser Khader angriber ytringsfriheden?
Khader forsøgte tydeligt med sit angreb at knægte min grundlovssikrede ytringsfrihed ved direkte at lægge pres på min arbejdsgiver.
Jyllands-Posten 8. marts 2019
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11230639/hvor-er-ledelsen-i-det-konservative-folkeparti-naar-naser-khader-angriber-ytringsfriheden/
Elvir Abaz
Politiassistent
Cand. Mag.
-
DF: Danmark skal ud af menneskerettighedskonvention
Et forslag fra Dansk Folkeparti går ud på at forlade den europæiske menneskerettighedskonvention, så den ikke kan spænde ben for paradigmeskiftet. Ifølge folketingsmedlem Marie Krarup har chancerne for at få forslaget vedtaget aldrig været bedre.
Jydske Vestkysten 17. marts 2019
https://www.jv.dk/regionalt/DF-Danmark-skal-ud-af-menneskerettighedskonvention/artikel/2695362
-
Democracy undergoing 'alarming' decline around the world, study finds
Democracy is undergoing an “alarming” decline across the world as a growing number of countries move towards authoritarian rule, according to the Freedom House think tank.
The US organisation’s annual “Freedom in the World” report found 2018 was the 13th consecutive year of deteriorating freedoms around the globe.
Experts also identified a troubling “crisis of confidence” in the US and Europe, where far-right populist forces are pushing against long-held democratic principles like the separation of powers, press freedom and the legal protection of migrants.
“Challenges to democracy in the United States have outsized effects beyond American borders,” Mr Abramowitz added. “Other nations watch what is happening in the United States and take cues from its leaders’ behaviour. The ongoing deterioration of American democracy will accelerate the decline of democracy around the world.”
Academics like Karen Stenner, Stanley Feldman, Marc Hetherington and Jonathan Weiler have made a convincing case that a sizeable proportion of voters have a fundamental fear of diversity and complexity, and a strong desire for order and unity in their society.
These citizens look at the world in a black-and-white way, holding a stronger-than-average need to distinguish between their society’s “in” group and various “out” groups and they are willing to disrupt established democratic norms if they feel the uniformity and hierarchy in their society is under threat.
Ms Stenner, whose 2005 book The Authoritarian Dynamichas become one the key texts in the field, believes the authoritarian mindset is a deep-rooted in all societies, even if western nations have chosen to ignore it in recent decades.
“The evidence shows that about a third of the population across liberal democracies is predisposed to authoritarianism,” Ms Stenner told The Independent. “Basically, they favour what I call oneness and sameness over freedom and diversity.
“Importantly, authoritarianism is a latent individual tendency – it doesn’t necessarily always produce racial intolerance, moral intolerance, political intolerance, unless under certain conditions of perceived threat, especially when losing a sense of shared identity and beliefs, or losing confidence in leaders and institutions.
“We seem to have reached the edge of what those with this predisposition are willing or able to put up with in a liberal democracy,” she added. “Whether due to the immigration crisis, globalisation, the perceived loss of national identity, some people are saying, ‘I don’t want to lose who we are, our way of life’."
The Independent Tuesday 5 February 2019
https://www.independent.co.uk/news/world/democracy-freedom-house-annual-report-civil-liberties-authoritarian-donald-trump-us-a8763196.html
Studie: Demokratiet undergår en 'alarmerende' tilbagegang over hele verden
MSN 5. januar 2019
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/udland/studie-demokratiet-undergår-en-alarmerende-tilbagegang-over-hele-verden/ar-BBTeUe1?li=BBr5MK0
-
Frustration i politiforbund efter Paludan-demoer: Det tager karakter af misbrug af en rettighed
Der er tale om entydig spekulation i konfrontation og mulige optøjer, siger forbundsformand.
Claus Oxfeldt
Formand
Politiforbundet
DR Nyheder 15. april 2019
https://www.dr.dk/nyheder/indland/frustration-i-politiforbund-efter-paludan-demoer-det-tager-karakter-af-misbrug-af-en?app_mode=true
-
Potentialet til en Muhammed-krise light
For mig er det vigtigt her at pointere, også over for vores »ytringsfrihedsfundamentalister«, der mener, at der ingen grænser er for hån, spot og spe, at understrege, at blasfemiparagrafen ikke var en beskyttelse af Gud eller Allah, de skal nok klare sig selv. Hensigten med paragraffen var at beskytte den offentlige orden, så pøbeljustitsen ikke tog over og forøvede selvtægt. Men o.k., diskussionen om blasfemiparagraffen er passé, men jeg tillader mig at spørge, om deres holdning også gælder i situationen her, hvor det også drejer sig om forsamlingsfriheden.
Grundloven siger nemlig: »Forsamlingen kan, hvis den finder sted i det offentlige rum, forbydes, hvis den skønnes at forstyrre den offentlige ro og orden«, og der findes tillige en ordensbekendtgørelse, der pointerer, at ».... fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted«.
Hans Jørgen Bonnichsen
Forfatter, foredragsholder og tidligere chefkriminalinspektør i PET
Sjællands Nyheder 25. februar 2019
https://sn.dk/Debat-/Potentialet-til-en-Muhammed-krise-light/artikel/815199?fbclid=IwAR1d2wrTQfPHIOXjrYjijSfYAMca1gn9wFl4bkuy7iV2dwvbTCBJbf0lJVQ
-
Jeg kan ikke beskytte min søster mod den racisme, der ulmer i hverdagens Danmark
Racistiske samtaler og ord kan efterhånden høres hvor som helst. Vores politikeres hadefulde tale siver ned i befolkningen og gør racisme til noget, man frit kan praktisere. Gid de vidste, hvordan det føles at høre det.
Nilgün Erdem
Cand. pæd. antr. og integrationskonsulent
Politiken 15. april 2019
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7132938/Jeg-kan-ikke-beskytte-min-søster-mod-den-racisme-der-ulmer-i-hverdagens-Danmark
-
DF trækker minister i samråd om aflyste Paludan-demoer
Dansk Folkeparti vil have svar på, hvorfor optøjer har kunnet stoppe lovligt anmeldte demonstrationer.
Politiken 16. april 2019
https://politiken.dk/indland/art7149663/DF-trækker-minister-i-samråd-om-aflyste-Paludan-demoer
-
Advokat: Ytringsfrihed beskytter ikke koran-afbrænding
Politiet kan godt nægte den racismedømte Rasmus Paludan at afbrænde koraner, mener advokat.
De seneste dage har den racismedømte partistifter Rasmus Paludan udløst store uroligheder ved at udføre demonstrationer, hvor han blandt andet har smidt koranen op i luften.
Det har udløst en diskussion af, om Rasmus Paludan under ytringsfriheden har ret til at udføre den slags demonstrationer og nyde politiets beskyttelse.
Ifølge advokat med speciale i ytringsfrihed og menneskeret Tyge Trier dækker hverken retten til forsamlingsfrihed eller ytringsfrihed over Rasmus Paludans gentagne aktioner med koranafbrænding og at sprøjte urin på koranen.
- Det er flere steder blevet opfattet som, at hvis man siger, at det handler om ytringsfrihed, så har man krav på at lave den slags aktioner, og man har krav på, at politiet er der.
- Men efter min vurdering er der ikke ret til at udføre denne her slags aktioner med korte mellemrum i tæt bebyggede områder, hvor der for eksempel bor og opholder sig mange troende muslimer, siger Tyge Trier.
Retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er beskrevet i grundlovens paragraf 77 og 79. Samme rettigheder er dækket af Menneskeretskonventionen artikel 10 og 11.
Ifølge Tyge Trier er det dog en misforståelse, at de bestemmelser giver ubegrænsede rettigheder.
- Disse grundrettigheder med ytringsfrihed og retten til at demonstrere skal fortolkes med det forbehold, at hvis man misbruger dem, så bortfalder de, siger Tyge Trier.
Han peger på en stribe afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvor ytringsfrihed ikke er blevet anerkendt som argument for at tillade islamofobi, homofobi eller holocaustbenægtelse ubegrænset i det offentlige rum. Han henviser til sager fra eksempelvis England og Frankrig.
Samtidig beskriver Ordensbekendtgørelsen: "Slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted."
- Det er klart, at det er et svært juridisk område dette her, fordi der er tale om nogle meget vigtige retsprincipper.
- Men mit skøn vil være, at politiet har juridisk grundlag for at sige, at man ikke ønsker sådan en aktion. Der har politiet nok været relativt forsigtige og har givet Stram Kurs en lang snor.
Trier understreger, at Rasmus Paludan har ret til at have sine holdninger og til at formidle dem, selv om de er ekstreme. Hvilket han også har mulighed for - og har gjort - på eksempelvis YouTube.
- Mange synes at tage for gode varer, at Rasmus Paludan har helt frie rammer. Men det har han faktisk ikke.
- Man må ikke afskære ham på en måde, hvor hans synspunkter slet ikke får lov til at komme frem. Men han har mange kanaler, så man må gerne begrænse denne her.
Tyge Trier understreger, at han ikke mener, at blasfemiloven skal genindføres, eller at Paludan skal straffes for koranafbrændinger.
- Ytringsfriheden er helt central i vores samfund, men koranafbrændinger op i ansigtet på personer, for eksempel i en boligblok, kan lovligt begrænses, afslutter advokaten.
B.T. 15. april 2019
https://www.bt.dk/krimi/advokat-ytringsfrihed-beskytter-ikke-koran-afbraending
Advokat: Ytringsfriheden beskytter ikke personer, der afbrænder koranen
Det er ikke nødvendigvis lovligt, at racismedømte Rasmus Paludan afbrænder koraner, mener advokat.
Det er ikke beskyttet af ytringsfriheden at afbrænde Koranen i det offentlige rum.
Det skriver advokat Tyge Trier, der har speciale i menneskeret, på Facebook.
»Hvis en person, som kaster med Koranen i det offentlige rum, har afbrændt værket tidligere og kaster for at provokere og demonstrere, ja måske endda mobbe, så er det ikke beskyttet af ytringsfriheden, skriver han og henviser til domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Beskeden kommer i forbindelse med demonstrationer, som den racismedømte partistifter Rasmus Paludan afholder i disse dage.
Flere var vrede over Paludan
I 2019 har han indtil videre afholdt knap 20 demonstrationer, mens det sidste år blev til 53 demonstrationer. Ved dem medbringer Paludan ofte en koran, som han enten afbrænder eller kaster med.
Søndag eftermiddag stod han og en anden person bag en demonstration på Blågårds Plads i København.
Politiet var dukket talstærkt op, men alligevel tog det timer at få kontrol over situationen, efter at grupper af mennesker begyndte at kaste med kanonslag, sten og løbehjul efter politiet.
Flere af borgerne var vrede over Paludans handlinger, som blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sociale medier efterfølgende kaldte for meningsløse provokationer.
Det er dog ikke alle steder i landet, at politiet har sagt god for de til tider opsigtsvækkende demonstrationer.
Tre gange sidste år søgte Rasmus Paludan eksempelvis om lov til at demonstrere på Bøgetorvet i Vollsmose, hvilket Fyns Politi afviste.
Grundlag for i loven
Og det er der altså grundlag for i loven, mener Tyge Trier.
Flere domme fra Menneskerettighedsdomstolen har vist, at aktioner, der har et underliggende budskab med en klar diskrimination af et mindretal ikke beskyttes. Det skriver Tyge Trier.
»Nationale myndigheder (fx dansk politi) kan også lægge vægt på, om det reelt er en demonstration med deltagelse af større gruppe, eller det nærmere er tale om et ”one-man band”, og om denne person har fået sit budskab frem via tidligere demonstrationer, skriver han.
Desuden kan tilladelser til at demonstrere ifølge advokaten ske, så lignende demonstrationer af samme person kun tillades med rimelige intervaller.
Politiken 15. april 2019
https://politiken.dk/indland/art7147707/Ytringsfriheden-beskytter-ikke-personer-der-afbrænder-koranen
Tyge Trier
Advokat
Speciale i menneskeret
-
Direktør i Institut for Menneskerettigheder: Alvorligt at optøjer kan stoppe ytringsfrihed
Der været uro i København efter varslede demonstrationer. Et demokratisk problem, mener institutdirektør.
Politiken 16. april 2019
https://politiken.dk/indland/art7149110/Alvorligt-at-optøjer-kan-stoppe-ytringsfrihed
-
Jurist efter forbud mod Stram Kurs-demonstrationer: Volden har vundet over ytringsfriheden
Den racismedømte partistifter Rasmus Paludan har flere gange fået forbud mod at demonstrere efter uro i gadebilledet. Jurist betegner det som »et nederlag for ytringsfriheden«.
Politiken 17. april 2019
https://politiken.dk/indland/art7149721/Volden-har-vundet-over-ytringsfriheden
-
DF kalder det et »skråplan« at forbyde demonstrationer, men har selv foreslået netop det
Politiet har begivet sig ud på et skråplan ved at forbyde den racismedømte provokatør Rasmus Paludan i at demonstrere, mener Dansk Folkeparti. Men partiet har ved flere lejligheder tidligere foreslået, at demonstrationer blev erklæret forbudte af myndighederne. »Dobbeltmoralsk«, mener Enhedslisten.
Politiken 17. april 2019
https://politiken.dk/indland/art7150389/DF-kalder-det-et-»skråplan«-at-forbyde-demonstrationer-men-har-selv-foreslået-netop-det
-
Human Rights Watch om syriske flygtninge: »Tusindvis af mennesker er blevet henrettet. Ingen vil risikere at tage hjem«
Det er alt for farligt at sende flygtninge hjem til Syrien, som den danske regering pønser på, mener chefen for Human Rights Watch, Kenneth Roth. Og kun en fremmedangst nation kan finde på at skifte ordet ’integration’ ud med ’hjemsendelse’, siger Roth med henvisning til paradigmeskiftet i den danske udlændingepolitik. Han giver her sit bud på Europas udfordringer, hvad angår flygtninge og migranter.
»Human Rights Watch er ikke fortaler for åbne grænser. Vi mener, at alle regeringer har ret til at kontrollere deres grænser. Men der er visse forpligtelser til at hjælpe folk, der flygter fra forfølgelse«.
De forpligtelser lever Den Europæiske Union ikke alt for godt op til, mener Roth. Især ikke, hvad angår de tusindvis af flygtninge og migranter, som er strandet i mareridtsagtige interneringslejre i Libyen. Ved at betale den libyske kystvagt for at stoppe folk, der prøver at krydse Middelhavet, får EU et medansvar for de uhyrlige overgreb i lejrene.
»Det er en ondskabsfuld, umenneskelig politik. Det er noget, der er rasende ulovligt, når det bliver gjort direkte, men at gøre det indirekte via den libyske kystvagt gør det ikke bedre«
»En forskel er selvfølgelig, at der ikke findes sådan noget som en etnisk canadier. Eller en etnisk amerikaner. Hvorimod der er en etnisk dansker. I Europa er der en større tradition for en etnisk baseret nationalitet, som ikke eksisterer i Nordamerika. Men jeg mener, at de europæiske nationer må se at lægge det bag sig, for de er allerede multikulturelle samfund«.
»Når man begynder at se på logikken i den form for fremmedangst, så vil det få en masse danskere til at føle sig utilpas, tror jeg. Det yderste højre maler en vision om dette etnisk homogene samfund, som ikke længere eksisterer«, siger Roth.
»Det er ikke i Danmarks interesse at lukke øjnene for sine minoritetsgrupper. Det er opskriften på afsporing og marginalisering og i sidste ende et mindre succesfuldt samfund«.
»Du har ret i, at det yderste højre har brudt en række tabuer. Det er blevet mere acceptabelt at bruge åbenlyst racistiske vendinger«.
»Min pointe er, at man ikke slår det yderste højre ved at efterligne det yderste højre. Det styrker dem bare. Man slår det yderste højre ved at kæmpe for demokratiske værdier. De partier, der har gjort det med sikker hånd, er gået frem«, siger Kenneth Roth.
I øvrigt kunne det være rart, hvis man droppede snakken om en europæisk flygtningekrise, mener han.
En flygtningekrise er sådan noget, der udspiller sig i Bangladesh, hvor 700.000 rohingyamuslimer er ankommet fra Myanmar, eller i Tyrkiet, Libanon og Jordan uden den store jammer huser millioner af syriske flygtninge.
Kenneth Roth sætter tal på: Tyrkiet har en befolkning på 80 millioner mennesker og har taget 3,5 millioner syrere.
»Og Den Europæiske Union med 500 millioner indbyggere, tog 1 million flygtninge – 0,2 procent af befolkningen – og gik amok. Man er nødt til at sætte tingene i perspektiv«, siger Roth.
Jeg er ikke så godt inde i den danske økonomi«, tøver Kenneth Roth.
»Men ...«, tager han så fat, »jeg synes, det økonomiske argument er lidt af en afledningsmanøvre. I virkeligheden handler det om racisme og islamofobi. Folk er utrygge ved forskelligheder i samfundet. Og så er vi tilbage ved integration ... Det handler om at bygge samfund, hvor der er plads til immigranter. Og jeg mener ikke, at I længere har noget valg«.
»Jeg tror ikke på, at mennesker nødvendigvis er gode. Jeg tror, de en gang imellem har brug for at blive mindet om, hvorfor menneskerettighedsprincipperne er vigtige. De er vigtige for at skabe regeringer, der arbejder for befolkningen og ikke bare for deres egne personlige behov. Og de er vigtige for at kunne beskytte dig selv. Du kan sige, well, i dag er det min muslimske nabo, der bliver angrebet«.
»Men i morgen kan det være dig«.
Kenneth Roth
Chef
Human Rights Watch
Politiken 18. april 2019
https://politiken.dk/udland/art7147181/Human-Rights-Watch-om-syriske-flygtninge-»Tusindvis-af-mennesker-er-blevet-henrettet.-Ingen-vil-risikere-at-tage-hjem«
-
Dansk Folkeparti forsvarer junkmedier med himmelråbende skør påstand
Politikere må ikke vende blindt øje til junkmedier.
Misinformation og fake news er fænomener, vi læser om fra andre lande. Sådan vil vi gerne se vores mønsterland højt mod nord, men selvbilledet holder ikke helt længere, for på internettet er der de seneste år blevet etableret en lang række udbydere, der giver sig ud for at være troværdige medier i sandhedens tjeneste. De bærer navne som 24Nyt, Den Korte Avis og Newspeek, og fælles for dem er, at de forsøger at ligne klassiske nyhedsmedier. Men skinnet bedrager ofte.
På Politiken har vi undersøgt det journalistiske indhold på ni af disse medier fra nettets skyggeside. Vi har fremlagt researchen for en række førende medieforskere, der karakteriserer dem som junkmedier, hvis indhold er baseret på tvivlsomme metoder og med ringe sandhedsværdi. Det tør siges.
Ikke desto mindre bliver artiklernes indhold taget for gode varer af selv folketingspolitikere. Eksempelvis bad Dansk Folkepartis Pia Adelsteen justitsminister Søren Pape Poulsen om skriftligt at forholde sig til en historie fra Den Korte Avis om to stenkastende ’arabiske børn’ ved en konkret motorvejsafkørsel på Fyn. Artiklen var det pure opspind.
En sådan historie er ikke alene skammelig misinformation til skade for den offentlige debat og en befolkningsgruppe, der i forvejen ligger ned. Den kommer også til at gribe forstyrrende og manipulerende ind i den politiske proces.
At ministerier skal bruge tid og kræfter på den slags løgnehistorier er et demokratisk problem, som hele Folketinget burde kunne samles om at gå til kamp mod.
Men nej. DF forsvarer junkmedierne ved at angribe DR og TV 2 for at benytte sig af de samme metoder. Det er en himmelråbende skør påstand. Selvfølgelig begår etablerede medier – denne avis inklusive – jævnligt fejl, men troværdigheden skal ikke mindst vurderes på viljen til at rette dem. Desuden står den etablerede presse i modsætning til junkmedierne til ansvar over for Pressenævnet, der med en højesteretsdommer som formand udsteder kendelser mod medierne.
Man siger, at folket har de politikere, de fortjener. Men hverken folket eller politikerne er tjent med disse junkmedier, der forurener den offentlige samtale og risikerer at forrette skade mod vores demokrati. Derfor bør alle kunne enes om at holde junkmedierne ansvarlige. Særligt op til et folketingsvalg, som ikke må afgøres af misinformation og junk.
Leder
Politiken 25. april 2019
https://politiken.dk/debat/ledere/art7156288/Dansk-Folkeparti-forsvarer-junkmedier-med-himmelråbende-skør-påstand
-
UN chief demands that the world step up to stamp out hatred
UN Secretary-General Antonio Guterres is demanding that the world “step up to stamp out anti-Semitism, anti-Muslim hatred, persecution of Christians and all other forms of racism, xenophobia, discrimination and incitement.”
The UN chief says that beyond the recent murders of worshippers “there is loathsome rhetoric” aimed not only at religious groups but at migrants and refugees.
He also decries “assertions of white supremacy, a resurgence of neo-Nazi ideology (and) venom directed at anyone considered the ‘other.’”
Guterres said Monday “parts of the Internet are becoming hothouses of hate, as like-minded bigots find each other online, and platforms serve to inflame and enable hate to go viral.”
Guterres said he’s launched initiatives to tackle hate speech and to see how the UN can contribute to the safety of religious sanctuaries.
Antonio Guterres
UN Secretary-General
The Associated Press
United Nations
Monday, 29 April 2019
https://english.alarabiya.net/en/News/world/2019/04/30/UN-chief-demands-that-the-world-step-up-to-stamp-out-hatred.html
-
Eksperter: Stram Kurs’ politik kolliderer med grundloven
Det vil være i strid med grundloven at forbyde islam og inddrage statsborgerskab, sådan som partiet Stram Kurs går til valg på, vurderer juraprofessorer.
I flere omgange har partileder Rasmus Paludan fra Stram Kurs hyldet grundloven. Men selvsamme lov skal igennem en større ændring, hvis hans politik skal gennemføres.
Det vurderer flere juridiske eksperter. Herunder direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama, der påpeger, at flere centrale punkter i Stram Kurs’ partiprogram er svært forenelige med grundloven.
»Rasmus Paludan vil forbyde islam og skabe en etnonationalistisk stat, hvor dine rettigheder basalt set afhænger af din etnicitet. Og det kræver et opgør med grundloven«, siger Jacob Mchangama.
Helt centralt i partiets politik er, at »islam skal være forbudt i Danmark«. Men det kolliderer ifølge flere eksperter med grundlovens bestemmelser, at der er religionsfrihed. Det er muligt at forbyde bestemte religiøse handlinger, men ikke en religion som sådan, siger Jens Elo Rytter, der er professor og ekspert i forvaltningsret ved Københavns Universitet.
»Men kan kun gribe ind i konkrete tilfælde, hvis der er nogen, der misbruger sin religionsfrihed til at begå ulovligheder eller opfordrer til ulovligheder. Man skal udøve sin religionsfrihed inden for lovgivningens rammer. Så længe man gør det, har vi religionsfrihed her i landet«, siger han.
Ifølge Stram Kurs er det dog ikke et problem for partiets politik, fordi paragraf 67 i grundloven understreger, at selv om der er religionsfrihed, må »intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden«. Men den undtagelse kan på ingen måde danne grundlag for et forbud mod en religion, siger juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet.
»Det er på flere punkter noget vrøvl. Et forbud mod islam vil kræve en ændring af grundloven«, siger han.
Ifølge eksperterne er det muligt at forbyde visse former for religiøs praksis. Den såkaldte imamlov rummer f.eks. et forbud mod religiøs oplæring, der opfordrer til ulovlige handlinger. Men i forhold til grundloven er det ude af proportion at forbyde en hel religion, siger eksperterne.
Beskyttelse mod apartheid
Stram Kurs går også til valg på et princip om, at danskere defineres som personer, der var »etniske danskere ved fødsel eller blev adopteret som spædbørn«.
Hvis man omvendt er blevet tildelt dansk statsborgerskab ved lov, som det foregår i Danmark, hvis man ikke har det fra fødslen, skal de pågældende have statsborgerskabet »revurderet og som udgangspunkt have det annulleret«.
Men den går ifølge Schaumburg-Müller heller ikke.
I grundlovens paragraf 70 fremgår det, at ingen på grund af trosbekendelse eller afstamning kan »berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder«.
»Hvis man allerede er blevet dansk statsborger, så kan man ikke fratages dette med henvisning til religion eller afstamning«, siger Sten Schaumburg-Müller.
Jacob Mchangama er ikke bekendt med nogen domme vedrørende det spørgsmål, men han forklarer, at paragraf 70 netop skal sikre mod »religiøs eller etnisk apartheid«, hvor en gruppe borgere bliver frosset ude af samfundet og mister deres rettigheder.
Omvendt vurderer juraprofessor med speciale i forfatningsret Jens Elo Rytter ikke, at lige netop det punkt i partiprogrammet fra Stram Kurs er grundlovsstridigt. Efter hans opfattelse fastslår grundloven udelukkende, at det er Folketinget, der bestemmer, hvem der skal have statsborgerskab i Danmark.
»Stærk usammenhængende«
Stram Kurs går også til valg på, at danskere skal have lov til at bære våben, hvis de lever op til krav om god opførsel og en årlig skydeprøve. Omvendt skal det være ulovligt for »kriminelle og ikkedanskere« at bære våben.
Også det kolliderer med bestemmelsen om, at religion og afstamning ikke må være definerende for borgerlige rettigheder, siger Sten Schaumburg-Müller.
Det samme gælder partiets forslag om, at det »danske sundhedsvæsen skal kun være for danskere«, mens andre må betale.
Generelt er Rasmus Paludans politik »stærkt usammenhængende«, siger Jacob Mchangama, der fremhæver, at Rasmus Paludan på den ene side benytter sig af sin grundlovssikrede ytringsfrihed og på den anden side vil stække andres.
Jacob Mchangama
Direktør
Justitia
Jens Elo Rytter
Professor og ekspert i forvaltningsret
Københavns Universitet
Sten Schaumburg-Müller
Juraprofessor
Syddansk Universitet
Politikken 1. maj 2019
https://politiken.dk/indland/art7168125/Stram-Kurs’-politik-kolliderer-med-grundloven
-
3F og Danfoss: Klimaindsats bør skrives ind i EU-traktat
Vi har mere end nogensinde brug for en revitalisering af EU. Her er 5 nye initiativer, der skal sikre et stærkt Europa
Danmark går snart til valg til Europa-Parlamentet. Det er et vigtigt valg. For et lille land som Danmark er det europæiske samarbejde afgørende. Vi kan handle frit med hinanden. Vi kan bevæge os over grænserne. Sammen kan vi løse store udfordringer – som for eksempel kampen for et bedre klima – som vi ikke kan løse alene.
Samtidig har EU meget stor betydning for vores økonomi og for vores vækst. På trods af vores beskedne størrelse er Danmark et af de lande, som har den største handel med andre EU-lande. I februar i år udgjorde vores handel med EU således 73 procent af vores samlede udenrigshandel. EU’s økonomi er stadig større end både den kinesiske og den amerikanske økonomi. Det vil være nærmest umuligt at sikre dansk vækst uden vækst i EU.
Derfor skal vi have et stærkt EU. Men det kommer ikke af sig selv. Der er udfordringer. Brexit, tiltagende totalitære tendenser i enkelte medlemslande og nationalistiske strømninger – sågar i lande, der var med til at stifte først kul- og stålfællesskabet, siden EF – og som nu er bærende kræfter i EU.
Vi kan godt fordømme disse udviklinger og pege på det indlysende: Der er ikke nogen anden vej end at vælge internationalt samarbejde. Nationalisme gør os alle fattigere. Men hvis vi vil sikre et EU, der kan bruges til at løse fælles problemer, så er vi også nødt til at tage disse udfordringer alvorligt.
EU er ikke kun virksomhedernes eller lønmodtagernes EU. Det er borgernes. Der er ingen modsætning her.
Fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft er godt for os alle. Det skaber værdi for os alle. Men EU skal kunne mærkes positivt af både lønmodtagerne og virksomhederne.
Der er brug for en række initiativer, der i højere grad viser, at det europæiske projekt er borgernes projekt. Når demonstranter går på gaden i Frankrig, når briterne vælger EU-projektet fra, er det blandt andet, fordi de fælles visioner og ikke mindst de konkrete handlinger ikke står stærkt nok. Man vender sig mod globaliseringen i stedet for at gribe de muligheder, der ligger i en verden, hvor vi alle rykker nærmere på hinanden.
Vi foreslår derfor 5 initiativer til at vitalisere et EU, der i disse år måske er vigtigere end nogen sinde.
1.
Fri bevægelighed skal være fair og have positiv effekt for alle. Det nytter ikke, at tilliden til den frie bevægelighed undermineres. Arbejdskraft i EU skal konkurrere på de vilkår, løn, regler og overenskomster, der gælder i de respektive lande. Det betyder også, at der skal være respekt for den unikke danske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler sig frem på arbejdsmarkedet.
2.
Vi skal sikre, at internationaliseringen har positiv effekt for alle befolkningsgrupper. Når vi ser stigende polarisering i for eksempel USA, fører det til modreaktioner fra befolkningerne. En af reaktionerne er desværre nationalisme og modstand mod frihandel. Det ser vi også i nogle af de nye EU-lande. I EU har vi ikke så store skel – ikke mindst er skellene mellem befolkningsgrupperne i Nordeuropa relativt små. Det skal vi være glade for, og EU skal understøtte en udvikling i de nye EU-lande, så alle befolkningsgrupper får gavn af EU og internationalt samarbejde.
3.
Kampen for et bedre klima er et fælles anliggende. Men der er brug for ambitiøse fælles løsninger, hvis der skal skabes varige forbedringer. Det betyder, at EU i langt højere grad bør støtte virksomhedernes grønne omstilling. Fælles regler og standarder er nødvendige her for at sikre fremdrift for klimaet, sikre grønne jobs i Europa og fair konkurrence. Investeringer i energieffektive løsninger og grøn omstilling kan betale sig, da der ofte er meget korte tilbagebetalingstider. Det er vigtigt, at EU sikrer, at der er fokus på disse investeringer i grøn omstilling. Klimaindsatsen bør indskrives i traktaten som et af traktatens grundprincipper.
4.
Den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter skal styrkes. EU skal være borgernes EU. Den unikke samarbejdsmodel, vi har i Danmark, skal bringes i spil i hele EU. Der er intet alternativ til dialog. Vi foreslår derfor, at EU i højere grad – for eksempel i regi af det nye arbejdsmarkedsagentur – søsætter forpligtende drøftelser om problemer, der opstår på tværs af grænser, med arbejdsmarkedet parter.
5.
EU skal altid arbejde for mere frihandel. Der er en tendens til, at enkelte lande i den vestlige verden vender sig mod frihandel. Det er en ødelæggende tendens. EU må altid afvise denne tendens. Frihandel – på fair vilkår og med klare hensyn til arbejdsvilkår på et stadigt stigende niveau – bør have topprioritet. Det skaber velstand for os alle.
Siden etableringen har først EF og nu EU haft afgørende betydning for fred og velstand i Europa. Hvis det skal fortsætte, er vi nødt til at lytte til befolkningernes bekymringer. Vi skal bringe EU tættere på borgerne. Disse fem veje vil efter vores opfattelse føre til en sådan revitalisering af det EU, vi har mere brug for end nogensinde.
Kim Fausing
Administrerende direktør
Danfoss
Per Christensen
Forbundsformand
3F
Politiken 1. maj 2019
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7166430/Klimaindsats-bør-skrives-ind-i-EU-traktat
-
Hver fjerde dansker frygter, at politikerne vil sprede falske nyheder under valgkampen
Knap halvdelen af befolkningen er bekymret for falske historier i den forestående valgkamp. Hver fjerde frygter ligefrem, at politikerne selv vil gøre brug af dem. Men der er ingen grund til panik, siger forsker.
Det bliver ikke kun partisanske netkrigere, der kommer til at fylde debatten og de sociale medier med misinformation. Også politikerne selv vil sprede falske nyheder under valgkampen i forsøget på at påvirke vælgere og vinde stemmer.
Det frygter i hvert fald hver fjerde dansker, viser en ny meningsmåling, som analysebureauet Userneeds har lavet for it-virksomheden KMD.
28 procent af de adspurgte i den repræsentative spørgeundersøgelse svarer, at de i »høj grad« eller »meget høj grad« er bekymrede for, at danske politikere selv vil anvende fake news i valgkampen.
58 procent giver omvendt udtryk for i »lav grad« eller »meget lav grad« at have samme bekymring. Fake news er i undersøgelsen defineret som falske historier, der foregiver at være legitime nyhedshistorier og deles på sociale medier med henblik på at påvirke politiske holdninger.
I undersøgelsen fra KMD giver knap halvdelen af befolkningen desuden udtryk for en generel bekymring for, at falske nyheder vil fylde i eller præge den kommende valgkamp.
Forud for folketingsvalget har danskernes foretrukne sociale medie, Facebook, oprustet i kampen mod falske nyheder netop for at undgå, at misinformation bliver spredt på platformen og ender med at forstyrre valget.
Facebook har blandt andet indgået et samarbejde med faktatjekmediet Tjekdet, som skal undersøge sandhedsværdien i historier på det sociale medie. Platformen har desuden været i kontakt med partier og kandidater for at hjælpe dem med at skærpe sikkerheden omkring deres profiler, som Politiken har beskrevet torsdag.
Forsker: Ingen grund til panik
Ifølge Facebook er der en reel risiko for, at der findes personer, som ønsker at manipulere danske vælgere og vil forsøge at bruge det sociale medie til at forstyrre valget.
Spørger man Mads Kæmsgaard Eberholst, der forsker i sociale medier og journalistik på Roskilde Universitet, er der dog ikke den store grund til bekymring. For det første viser forskningen på området, at der i realiteten florerer meget få decideret falske nyheder på de sociale medier. For det andet er det danske valgsystem opbygget på en måde, der gør det svært at påvirke, hvem der bliver valgt, siger forskeren.
»Vores valgsystem er mindre modtageligt over for misinformation end for eksempel det amerikanske, fordi spørgsmålet om, hvem der bliver valgt ind, afhænger af alt fra geografisk placering, til hvordan kandidaterne er rangeret på stemmesedlen«, siger han.
Det er dog ikke det samme, som at vi ikke skal være på vagt og tage udfordringen med misinformation alvorligt. Han fremhæver den form for misinformation, der også kaldes for ’junk news’, som et særligt presserende problem. Der er tale om dårlig journalistik, der er politisk farvet eller på anden vis misvisende.
»Vi skal være bekymrede for misinformation, men vi skal være det ud fra et perspektiv om, at vi ønsker en kvalificeret offentlig samtale. Ikke fordi russerne eller andre kommer og afgør valg«, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Mads Kæmsgaard Eberholst
Forsker
Roskilde Universitet
Politiken 2. maj 2019
https://politiken.dk/kultur/medier/art7170343/Hver-fjerde-dansker-frygter-at-politikerne-vil-sprede-falske-nyheder-under-valgkampen
-
Professor: Det er ligegyldigt, om det er Løkke eller Frederiksen, der bliver statsminister – DF følger med i pakken
Som det ser ud nu, er der kun minimal forskel på, om den næste statsminister er rød eller blå, for der vil i begge tilfælde ske yderligere indhug i retssamfund, frihed, lighed og demokrati. Uforståeligt, at Politikens chefredaktør ikke kan se det.
Om lidt skal vi til valg. Og hvis man skal tro medier og kommentatorer, er der kun to muligheder: Enten fortsætter Lars Løkke Rasmussen som statsminister, eller også tager Mette Frederiksen over.
Men når man fremstiller valget på denne måde, overser man, at der er noget mere grundlæggende på spil: Hvilket land vil vi gerne have, at Danmark skal være? Hvad vil vi gerne være kendt for ude i verden? Og hvad er det, vores efterkommere skal huske os for? Det er her, det virkelige valg ligger.
Set i det lys er det ligegyldigt, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen bliver statsminister. For ingen af dem har tænkt sig at gøre op med det paradigme, der har sin rod i Dansk Folkeparti, og som i de senere år har bredt sig fra det yderste højre til det meste af dansk politik og ud i den offentlige debat.
Dermed står det også klart, at løftet om en ny retning ved en socialdemokratisk valgsejr mest er mundsvejr. For der kommer ingen ny retning og ingen grundlæggende ny politik, før der er foretaget et radikalt opgør med Dansk Folkepartis paradigme.
Dette paradigme er selvfølgelig bygget op omkring udlændingepolitik, der i hele denne valgperiode har haft konstant fokus. På Integrationsministeriets hjemmeside viser en tæller, at regeringen har gennemført 112 stramninger, og uanset om den næste statsminister er fra Venstre eller Socialdemokratiet, vil tallet stige. At det forholder sig sådan, skyldes ikke så meget en ærlig ambition om at løse de problemer, der faktisk findes, men derimod et ideologisk princip om, at god udlændingepolitik består i evig stramning. At mange medier næsten ukritisk har accepteret dette princip, tjener ikke en kritisk presse til ære.
Men selv om vi løbende diskuterer udlændinge, handler Dansk Folkepartis paradigme om mere end det. For efterhånden som den ene stramning følger den anden, bliver der sat spørgsmålstegn ved menneskerettigheder, ligesom liberale værdier som frihed og lighed bliver sat under pres. Og leder man i dag efter den bestræbelse på international solidaritet, som Danmark i årtier har været kendt for, finder man kun arkæologiske spor.
Det er imidlertid ikke kun politikken, der har ændret sig, men også selve forståelsen af, hvad politik går ud på.
Hvor det i et århundrede var politikkens nytte, dens evne til at skabe fremgang og forbedring, der stod i centrum, er nytten i dag sat i skyggen af symbolik. Med grænsekontrol, burkalov, ghettolovgivning, smykkelov og håndtrykstvang har man opgivet den fordring, at politik skal tage fat om virkelighedens problemer og levere positive løsninger. I stedet er det blevet legitimt først at forstørre problemer til ukendelighed for derefter at oversælge brutale, men ineffektive løsninger.
Så dette er altså Dansk Folkepartis paradigme: en benhård udlændingepolitik, fremvoksende nationalisme, indskrænkninger i demokrati, frihedsrettigheder og retssamfund samt en tydelig nedprioritering af fornuft og nyttig politik. Og læser man chefideologen Søren Krarups bøger, kan man se, at det ikke er tilfældigt, at vi er endt her. Det skyldes heller ikke et stigende folkeligt pres eller en række af små nødvendigheder. Nej, Dansk Folkeparti har fra starten haft det mål at knæsætte deres paradigme i både politik og den offentlige debat, og de har dygtigt brugt deres magtfulde position og effektive retorik til at lykkes med det.
Hvorfor så stærke partier som Venstre og Socialdemokratiet har valgt at underlægge sig Dansk Folkeparti og ikke sige tydeligt fra, er en af de mørkeste gåder i dansk politik. Man kommer imidlertid ikke uden om, at det er sket. Partiernes værdimæssige rødder stak åbenbart ikke dybere, end at de uden videre kunne skæres over, da spillet om magten krævede det.
For alle os, der snart skal i stemmeboksen, er konsekvensen, at uanset om vi stemmer på Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen, følger Dansk Folkeparti med i pakken. Hvis ikke som konkret støtteparti så som leverandør af det paradigme, som den kommende statsminister opererer inden for. Som det ser ud nu, er der kun minimal forskel på, om personen er rød eller blå, for der vil i begge tilfælde ske yderligere indhug i retssamfund, frihed, lighed og demokrati.
I den situation kunne man forvente, at i hvert fald en del af mediernes kommentatorer og lederskribenter ville se tingene fra demokratiets perspektiv og gøre anskrig over den kurs, vi er slået ind på. Men det sker forbløffende sjældent. Der rapporteres flittigt fra politikkens maskinrum, ligesom vi bombarderes med flerfarvede vælgervandringsdiagrammer og analyser af, hvorvidt strategiske handlinger bringer den ene eller den anden politiker tættere på magten.
Men når man sidder i maskinrummet, kan man kun se mekanikken. Hvor skibet sejler hen, må andre tage sig af. Derfor mister vi den grundlæggende diskussion af, hvilken retning vi er på vej i, og vi når aldrig frem til en kritik af den fastlagte kurs. Tværtimod. I mange tilfælde er der ligefrem tale om, at analyser og kommentarer understøtter Dansk Folkepartis paradigme i stedet for at levere en saglig kritik.
At det sker i den borgerlige del af pressen, hvor frihed altid har været skrevet med småt, er ærgerligt, men nok forventeligt. At det også sker i Politiken, er nærmest uforståeligt. Men for nylig krævede ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen i en klumme, at Radikale Venstre undlod at stille krav til Mette Frederiksens udlændingepolitik, fordi det jo ville være en forhindring på hendes vej til magten. Radikale Venstre skulle med andre ord føje Mette Frederiksen og abonnere på Dansk Folkepartis paradigme.
At dette står i netop Politiken, viser, hvor kraftfuldt paradigmet er blevet, og hvor langt det har bredt sig.
Avisen blev grundlagt af Viggo Hørup, som brugte et helt liv på at kæmpe for frihed, demokrati og retssamfund. Og han ville aldrig have accepteret, at man gik på kompromis med disse værdier. Det var der selvfølgelig nogle, der gjorde alligevel, og dem havde Hørup et ord for: sammensmelterne. Det var dem, der ville utydeliggøre forskelle og forme sig selv til ukendelighed, hvis blot det kunne give dem magten.
Og lige netop dette ønske om sammensmeltning løber som en rød tråd gennem stort set alle politiske analyser og kommentarer. Det udspringer af en forestilling om, at politik først og fremmest handler om det næste strategiske træk, og at der ikke kan bringes for store ofre i kampen for indflydelse. Derfor må man danse efter Dansk Folkepartis pibe – også selv om ofrene er frihedsrettigheder, internationalt udsyn og politikkens nytte.
At der er langt imellem de analyser og lederartikler, der kaster sig ud i et forsvar for netop disse værdier, er i virkeligheden underligt. For når de største partier klumper sig så tæt, at de næsten smelter sammen i angrebet på demokratiske værdier, er det så ikke mediernes opgave at synliggøre dette? Skal de ikke i demokratiets navn kræve reelle forskelle i stedet for at opfordre til yderligere sammensmeltning? Og burde de ikke skabe en politisk debat, der beskytter og måske endda udvikler den demokratiforståelse, som blev sat i verden ved systemskiftet i 1901, og som dominerede, helt frem til Dansk Folkeparti blæste til oprør hundrede år senere?
Åbenbart ikke. I hvert fald ser det ikke ud til at være en rolle, medierne ønsker at tage på sig. Heller ikke Politikens chefredaktør. I stedet præsenteres vi for et valg mellem to statsministerkandidater, som godt nok har hver deres farve i meningsmålingernes lagkagediagrammer, men som det i virkeligheden er svært at se forskel på.
Derfor kan valgets centrale spørgsmål ikke være, om vi de næste fire år vil fortsætte med Lars Løkke Rasmussen eller hellere vil have Mette Frederiksen. Det er simpelthen for lidt at stemme om.
I stedet er det et andet valg, vi skal træffe, når vi om lidt står i stemmeboksen: Vil vi fortsætte ad den vej, Dansk Folkeparti har udstukket, eller skal retningen være en anden? Dette valg vil ikke få nær så meget opmærksomhed som duellen mellem de to statsministerkandidater. Til gengæld er det langt vigtigere.
Peter Lauritsen
Professor (mso)
Informationsvidenskab
Aarhus Universitet
Politiken 4. maj 2019
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7171960/Det-er-ligegyldigt-om-det-er-Løkke-eller-Frederiksen-der-bliver-statsminister-–-DF-følger-med-i-pakken
-
Khaterah Parwani: Paludan tvinger Lars Løkke og Mette Frederiksen til at tage stilling til, hvor langt de vil gå
Stram Kurs kalder på en moralsk stillingtagen i de regeringsbærende partier: Vil de værne om vores principper og værdier, der er affødt af historiske tragedier. Historiske tragedier, der opstod som følge af de samme politiske visioner, vi finder hos Stram Kurs, skriver Khaterah Parwani i dette debatindlæg
Khaterah Parwani
Projektchef og foredragsholder
Information 4. maj 2019
https://www.information.dk/debat/2019/05/khaterah-parwani-paludan-tvinger-lars-loekke-mette-frederiksen-tage-stilling-langt-gaa
-
Religionssociolog: Danske politikeres favorisering af kristendommen er et levn fra fortiden
Mange danske politikere har tilsyneladende svært ved at rumme og håndtere samfundets stigende religiøse pluralisme. Befolkningen er bedre rustet til et opgør med fortidens religionsmodel.
Den danske religionsmodel er forældet og er snarere tilpasset et fortidigt monoreligiøst samfund end et moderne flerkulturelt Danmark. Når man spørger danskerne, mener flertallet, at den danske religionsmodel bør reformeres.
Parolen lyder: ’Skik følge eller land fly’. Men hvad er danske skikke, og hvad gør Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti til dommer over, hvad disse danske skikke er, når han f.eks. foreslår, at alle danskere, uanset religiøst eller kulturelt tilhørsforhold, skal fejre kristne traditioner? Det skal de, hvis de vil være danskere og en del af det danske samfund. Tilgangen er ’Tvungen assimilation eller forsvind’.
Men Danmark er ikke længere et religiøst homogent samfund, men derimod et multireligiøst og multikulturelt samfund, og ifølge fremskrivninger vil denne tendens fortsætte. Desuden viser forskningen, at tvungen assimilation har den modsatte effekt: Når man tvinges til at være en anden end den, man er, kan følelsen af at være fremmed og forkert øge tendensen til at søge mod noget trygt og hjemligt, hvilket ofte vil være religionen. Det vil sige, at mennesker fra lande, hvor islam er udbredt, vil søge tryghed i islam, som i nogle tilfælde derfor bliver praktiseret i højere grad, end hvis de havde været i deres hjemland.
At alle danskere skal fejre kristne højtider, kan derfor forekomme absurd, og man bliver nemt mindet om tiden før grundloven, hvor alle skulle være kristne.
I dagens Danmark har mange politikere tilsyneladende svært ved at rumme og håndtere samfundets stigende kulturelle og religiøse pluralisme. Den nuværende danske religionsmodel er udformet således, at kristendom og kristne mennesker favoriseres. Begrundelsen er, at Danmark er et kristent land. Samme begrundelse benyttes, når regeringen og DF ønsker at kristne danskerne og Danmark ved f.eks. at bestemme, at DR’s sendeflade skal afspejle, at »Danmark er et kristent land«, og at kristendom i folkeskolen skal hæves over andre religioner. Martin Henriksen krævede derfor i 2009, at samarbejdet mellem folkeskolen og folkekirken skulle sikres, så alle elever vil få et kristent tilbud, og at morgensang og eventuel fremsigelse af bøn udelukkende vil foregå inden for den kristne ramme.
Den forhenværende SR-regering arbejdede ellers hen imod at reformere den danske religionsmodel. Målet var at mindske kristendoms dominans i samfundet, så alle borgere uanset religiøst tilhørsforhold (eller mangel på samme) kunne opnå lige rettigheder og muligheder. Herved ville alle have mulighed for at føle sig som værdige medborgere. Modellen skulle afspejle, at Danmark i dag er et moderne multikulturelt samfund. Folkekirkens særstatus deler vandene. Om end det ikke er et overvældende flertal, så er der et relativt flertal blandt danskerne, som er imod den nuværende regerings forsøg på at genkristne Danmark. 49 procent er for en adskillelse, mens 23 procent er imod, viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse foretaget af Analyse Danmark i perioden 1.-23. juli 2018.
Den viser også, at majoriteten i Danmark fortsat har et tilhørsforhold til folkekirken. Et ud af tre folkekirkemedlemmer har dog overvejet at melde sig ud, hvilket kan skyldes, at folkekirken føles fjern og har mistet sin betydning for individet. Især de yngre generationer har overvejet udmeldelse. De ældre generationer har en stærkere tilknytning til folkekirken, hvilket dels kan skyldes den religiøse socialisering i barndommen, som i højere grad har været præget af en autoritær form for kristen opdragelse i de ældre generationers opvækst – en opdragelsesform, Martin Henriksen tilsyneladende søger tilbage mod.
Generelt ses en tydelig forskel på de ældre og de yngre generationers holdning til den danske religionsmodel. De ældre generationer støtter i højere grad op om den nuværende religionsmodel end de yngre generationer, som i højere grad går ind for religionslighed i samfundet. Når det drejer sig om faget kristendomskundskab i folkeskolen, er der samlet set opbakning til, at faget bør skifte navn og indholdet i undervisningen ændres, så faget kommer til at favne bredere. Det er 59 procent af befolkningen enig eller helt enig i, mens 16 procent er uenig eller helt uenig.
At de yngre generationer i højere grad er imod den nuværende religionsmodel, kan bl.a. skyldes, at de vokser op med mennesker med forskelligt livssyn og religiøst tilhørsforhold. De unge vokser altså op med en anden opfattelse af, hvad ’danskhed’ er, som ikke afhænger af hudfarve, religiøst tilhørsforhold eller madvaner. I den nuværende statsideologi i Danmark anses religion for at være en privat sag, men idet regeringen og DF måske føler, at Danmark er truet af mennesker med andre religiøse tilhørsforhold, skal kristendom have en dominerende rolle i folkeskolen og i samfundet. Det er kun andre religioner, specielt islam, som ikke må fylde i det offentlige rum. Når regeringen og DF holder fast i ’os’ og ’dem’, fordi de vil fastholde den kristne sammenhængskraft, truer de faktisk sammenhængskraften, fordi de bremser den kulturelle dynamik, som opstår i et multikulturelt samfund, og derfor kommer til at spærre for nye fælles traditioner, som kan være givende for et harmonisk samfund.
Selv om man ikke er medlem af folkekirken og derfor ikke betaler kirkeskat, går en del af hele befolkningens skat fortsat til folkekirken og præsters lønninger, imens kirkeskatten, som betales af folkekirkens medlemmer, bl.a. går til vedligeholdelse af kirker. Men hvis vi ønsker en retfærdig religionsmodel, burde det være omvendt: Statsstøtten skulle gå til vedligeholdelse af kirkebygningerne, og folkekirkemedlemmernes skat skulle gå til præsters lønninger. Således kunne den danske kulturarv i form af kirkerne blive bevaret af staten, imedens folkekirkemedlemmernes kirkeskat kunne gå til præstelønningerne. Det ville være en ændring, som ikke betød en lovændring, men som helt sikkert ville betyde meget for retfærdighedsfølelsen blandt ikkemedlemmerne. Ligeså kunne en af kirkens opgaver, personregistrering, med fordel overtages af staten, da det kan virke forkert for mange ikkekristne at skulle registrere deres børn i folkekirken.
Magtfordelingen mellem kirke og stat har udviklet sig fra, at kirken havde kontrol over staten og befolkningen, til, at staten i dag kontrollerer kirken og dermed kan forme og positionere den. En adskillelse af kirke og stat vil betyde religionslighed mellem alle anerkendte trossamfund i Danmark, og folkekirken vil ligeså få mulighed for selv at tage stilling til økonomiske, organisatoriske og retlige forhold.
Vi må erkende, at det Danmark, vi kendte, er under forandring, hvorfor det også må være på tide at reformere den danske religionsmodel. Som den danske religionsmodel er nu, er der en klar skævvridning, som favoriserer majoriteten, som er medlem af folkekirken. Hvis vi ønsker mere lighed i samfundet, kan vi passende starte i folkeskolen, hvor den kristne dominans kunne skiftes ud med en mere ligeværdig religionsmodel. Det ville medføre, at kommende generationer måske ville evne at udvise tolerance og respekt over for hverandre, hvorved ’os og dem’-terminologien ville have god grobund for at blive ændret til blot ’os’.
En sådan religionsmodel ville ligeså medføre, at alle borgere ville føle sig ligeværdige, hvilket vil medføre øget lyst til at være en aktiv del af samfundet i stedet for at isolere sig i en fremmedgjort religion og kultur. Når regeringen ønsker bedre integration af mennesker med ikkevestlige kulturer, bør den altså acceptere, handle og agere i overensstemmelse med, hvordan Danmark i dag er formet af forskellige kulturer, og derfor ændre den danske religionsmodel.
Mette Birla Krøll
Cand.mag. i religionssociologi
Politiken 6. maj 2019
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7176597/Danske-politikeres-favorisering-af-kristendommen-er-et-levn-fra-fortiden
-
Danske muslimer efter partilederrunder: »Hvis det er niveauet på Christiansborg, hvad skal jeg så forvente mig på gaden«
De er kun godt 300.000 de danske muslimer, men alligevel blev de igen centrum for den politiske debat. Politiken har talt med fire af dem, som sad foran skærmen og så de første partilederrunder.
»Jeg synes, at sproget var sårende og hånligt«
Wael Alaani, 50 år, selvstændig, rødder i Irak og Syrien, har boet i Danmark i 29 år.
Det var skræmmende at se den første partilederrunde. Jeg var glad for, at statsministeren og et par andre politikere sagde fra, men ellers er det voldsomt at se på en samtale, som er så grov i sproget. De må gerne mene, at jeg er dum, fordi jeg er muslim, men jeg synes, at sproget var sårende og hånligt.
Det er langt over grænsen, når Rasmus Paludan siger, at hans holdninger er sandheden. Hvorfor er det vigtigt for ham at sige, at Koranen er en luderbog, eller at alle muslimer voldtager og stjæler, hvad får han ud af det? Hvis folk er kriminelle, kan de udvises fra Danmark, sådan er loven, men hvorfor skal han sige, at alle muslimer er kriminelle?
Hvis det er niveauet på Christiansborg, hvad skal jeg så forvente mig på gaden? Får jeg så en tomat eller en sten i hovedet? Politikerne skal repræsentere toppen af samfundet, så hvis politikerne legitimerer det sprog på tv, hvad tænker almindelige danskere så?
For at bruge et moderne udtryk føler jeg mig krænket. Jeg har selvfølgelig mødt mange, som tænker dårligt om islam, og der er også nogle af mine venner, som spørger, hvorfor jeg skal tro på en bog. Men at man skal bruge så vulgært sprog for at udtrykke sin mening, det virker som provokation for provokationens skyld.
Jeg vil bestemt stemme til valget. Radikale Venstre ligger lige til højrebenet for mig, men jeg overvejer også Alternativet. Da Dansk Folkeparti var det parti, som lå længst til højre, tænkte jeg ligesom alle andre danskere på de emner, som optog mig. Så var det især klimaindsatsen, som var vigtig.
Men nu, hvor jeg har set en måling, hvor Rasmus Paludan med Stram Kurs og Nye Borgerlige står til at komme ind, blev det sekundært. Nu er jeg nødt til at stemme på nogle, som trækker debatten i en mere fornuftig og saglig retning. Det betyder noget for mig og mine børn, for selv om deres mor er dansk og ateist, så føler mine børn sig, som værende danske og muslimer.
»Det handler ikke om dig, men om alle de andre«
Mariam Hassanain, 26 år, læser til socialrådgiver, rødder i Marokko.
Jeg vil helst diskutere klima, velfærd og skolepolitik. Men jeg har fulgt Rasmus Paludan i mange uger, så jeg ventede nærmest på, at debatten ville eskalere, når de nåede udlændingespørgsmålet. Jeg synes, han er skræmmende. Det minder mig om det amerikanske valg, hvor vi grinte ad Trump og ikke forestillede os, at han kunne blive præsident. Nu er han her, og så er det ikke så sjovt mere.
Jeg synes, at Rasmus Paludan fik lov at sige nogle afskyelige ting. At jeg som minoritet får børn tidligt og får ufattelig mange børn, og at vi som muslimer vil udrydde den danske race. Det er jo faktuelt forkert, det er fake news og propaganda og så på nationalt tv. Jeg synes, at tv-værten skulle have stillet kritiske spørgsmål. Heldigvis var der mange partiledere, som tog afstand. Men på en måde er det helt bagvendt, at jeg klapper i hænderne ad Venstre, for det er jo et parti, som har ført en ufattelig stram udlændingepolitik. Det viser, hvor langt ude vi er.
Mens jeg så det, fik jeg for første gang i mine 26 år trang til at være mere marokkansk end dansk. Jeg er ellers blevet opdraget af min marokkanske mor til, at jeg var dansk, lige meget hvad folk sagde. Jeg kan føre en samtale på arabisk, men jeg taler jo flydende dansk og drømmer på dansk. Det er skræmmende, at den politiske debat kan skubbe mig imod min baggrund, som jeg ikke ellers synes er så nær.
Jeg tror, at den politiske debat påvirker folk. Jeg får konstant den der, som virkelig gør ondt, hvor folk siger, at »det handler ikke om dig, men om alle de andre med indvandrerbaggrund«. Men hvad er det for noget vrøvl? Hvis det handler om alle de andre, handler det også om mig. Eller hvad så med min mor, mine to mostre, min lillebror eller min fætter og kusine?
Jeg føler, at indvandrerdebatten bliver ved med at presse mig, så jeg er nødt til at stå op for mig selv og forsvare mig. Det er, som om man har lidt mere ytringsfrihed til at sige klamme ting, hvis det handler om muslimer.
»Det, der foregår, er mobning på storskærm«
Hasan Daher, 32, selvstændig tolk, jurastuderende og formand for Den Somaliske Forening i Danmark.
Jeg er opvokset i Værløse, hvor dronningen plejede at lande i lufthavnen. Hun vinkede til os fra sin bil, når hun kørte forbi. Når jeg hører politikerne tale nu, kan jeg ikke længere fornemme det Danmark, hvor folk er søde og rare. Jeg føler mig ikke så meget hjemme længere.
Det, politikerne siger om muslimer, er meget karikeret. Og ingen af dem siger fra. Det bed sig især fast i mig, da Paludan sagde, at alle muslimer bare skal ud. Ingen siger, at nok er nok – kun sådan meget overfladisk. Der mangler menneskelighed. Og det er, som om de kan ikke se, at det er dem selv og ikke muslimerne, der med deres retorik er ved at ødelægge det samfund, som danskere har bygget gennem generationer. Politikerne er selv med til at skabe det had, der udvikler sig til radikalisme. Men det vil de ikke se.
Det, der foregår, er mobning på storskærm. Man udstiller en hel befolkningsgruppe – somaliere, muslimer eller flygtninge. Det menneskelige aspekt er forsvundet. Politik handler ikke længere om værdier. Det handler udelukkende om, hvordan politikerne kan blive genvalgt. Det er meget kynisk.
Der er ikke meget forskel på blokkene i politik længere. Se bare på socialdemokraterne. Hvorfor er de ikke bare ærlige og siger, at de vil gøre hvad som helst for at sidde på den stol i Folketinget. Vi kan godt gennemskue det.
En gang imellem føler jeg, at folk kigger mærkeligt på mig. Som om de kan se på mig, at jeg er muslim. De tror, de ved, hvad det vil sige at være muslim. En gammel dame sagde en dag til mig, at hun synes, jeg skulle skride hjem. Den slags har jeg aldrig hørt før.
Men jeg har bestemt tænkt mig at stemme. Det er den eneste måde, vi kan ændre noget på. Vi bliver nødt til at tage kampen op på demokratisk vis. Når jeg skal afgive min stemme, er det især klimaet, velfærden, forholdene i vores børnehaver og vuggestuer, vores behandling af de ældre, der betyder noget. Vi har virkelig svigtet vores ældre.
»Når Paludan fik ordet, gav han os kæmpe sviner«
Bahar Kirici, 25 år, cand.mag., i praktik som gymnasielærer, rødder i Tyrkiet:
Jeg frygtede, at det hele ville handle om indvandrere og flygtninge, men der var også relevante emner som klima og velfærd, men jeg må sige, at når Paludan fik ordet, gav han os en kæmpe sviner. Jeg kan ikke forstå, at journalisterne ikke gav ham mere modstand. Han påstod, at muslimer var ved at overtage Danmark, men der er kun 300.000 muslimer. Der er journalisterne nødt til at rette ham, for det er ikke alle, som går ind hos Danmarks Statistik og tjekker, og der er også unge, der vil tænke, at det er rigtigt.
Jeg var glad, da alle politikere lagde mere eller mindre afstand til det, Rasmus Paludan sagde. Men de måtte gerne gøre det tydeligere. Lige nu griner vi alle lidt af ham, men jeg synes, han skal tages alvorligt. Nazismen kom ikke til Tyskland på én dag, man skal være vagtsom.
Jeg tror, debatten bidrager til, at vi med indvandrerbaggrund skal bevise, at vi er demokratiske borgere. Lige nu søger jeg job, og det er i forvejen svært som gymnasielærer. Helt generelt tror jeg ikke, at du får førsteprioritet blandt ansøgerne, når du ikke har et danskklingende navn. Men det er nu engang det navn, jeg har.
Det går fremad med integrationen. Langt de fleste i min generation er godt på vej, men vi er først ved at være færdiguddannede og i arbejde nu. I min familie er der næsten fem læger – det er lige før, at jeg som gymnasielærer trækker ned, fordi jeg ikke er i job endnu.
Det er et spændende folketingsvalg, men retorikken er skræmmende. Da jeg fik min praktikplads, og min far hørte, at jeg skulle tage toget, bad han mig om at lade være med at stå tæt på skinnerne. Han var bekymret for, at nogen kunne finde på at skubbe mig. Jeg er vokset op med liberale værdier om, at man er sin egen lykkes smed. Men hvilket liberalt parti skal jeg stemme på? Jeg synes, at klimaet er enormt vigtigt, og vi har kort tid til at gøre noget. Men vi står stadig og diskuterer, om vi kan tage nogle hundred kvoteflygtningene, mens vi risikerer tusindvis af klimaflygtninge.
Politiken 8. maj 2019
https://politiken.dk/indland/politik/FV19/art7185142/»Hvis-det-er-niveauet-på-Christiansborg-hvad-skal-jeg-så-forvente-mig-på-gaden«
-
Adam Holm: Der er ingen synderlig forskel på Rasmus Paludan og Martin Henriksen
KOMMENTAR: Stram Kurs rummer ingen originalitet, ingen epokegørende visioner, intet nybrud. Rasmus Paludan er blot en logisk fortsættelse af en lang linje af islamofobiske og antimuslimske ytringer, som længe har lydt fra Christiansborg.
Den for tiden mest omtalte skikkelse herhjemme, Rasmus Paludan, er årsag til stor opstandelse. Og forvirring.
Indtil for nylig var han et fænomen på de sociale medier, et såkaldte 'meme', som de af os, der har skolesøgende børn, havde hørt omtalt i halve sætninger ved middagsbordet, men ikke havde skænket nogen synderlig interesse. "Hooooomooo-islam"? "Pædofeten Muhammed"? Koranen som den "store luderbog"?
Det lyder ærligt talt meget bizart. Lad ham være, unger! Han er sikkert blot en opmærksomhedssøgende tumling. Bare ignorer ham. Well …
Nu har den racismedømte advokat sparket døren ind til de voksnes verden. Han er ikke stueren efter standarden i den kulturradikale salon, men om føje tid kommer han buldrende ind i den nationale stadsstue under folketingsvalgets partilederdebatter. Det er en smal sag at blive forarget over hans grove facon og uciviliserede menneskesyn.
Paludan, der så sent som i 2009 anmeldte en yngre homofobisk mand til politiet efter paragraf 226 b og over for Jyllands-Posten talte om nødvendigheden af "moralsk anstændighed", har fjernet den nedre grænse for selvsamme moralske anstændighed. "Fremmede fjender" og "menneskeligt affald" kalder han uden blusel de borgere, der bor i det, han skamløst betegner som "taber-ghettoer".
Det er ikke mærkeligt, at de historiske paralleller fra en brun fortid i 1930'erne bliver støvet af. Men trods det optrukne Hitler-kort er Paludan ikke nazist; han siger, at jøder tilhører det i hans øjne forjættede folk, danskerne. Det er i klokkeklar modstrid med nazismens ideologi. Paludan er heller ikke fascist; han har ingen militant bevægelse i ryggen, og han taler ikke henført om historisk revanchisme og korporativisme.
Paludan er i det hele taget ikke noget, vi ikke har set og hørt i de sidste 15 år. Han udtrykker sig blot stærkere og langt mere provokerende end andre med et lignende ståsted. Måske i erkendelse af, at hans budskaber for længst har vundet indpas.
Misforstå mig ikke; hans udfald er rædsomme. Stram Kurs kunne tage navneforandring til Ram Stank. Det er drøjt at lugte til den retoriske skidtspand, Paludan åbner for med sin etno-nationalisme og "afstamningskriterier". Ledende politikere og avisredaktører lægger ansigterne i bekymrede folder og mener, at Paludan forstyrrer harmonien i Frejas harmoniske sal. Vig bort, Belzebub!
Men inden dæmoniseringen går for vidt, et enkelt spørgsmål: Er der nogen synderlig forskel mellem mange af de udfald imod muslimer og islam, vi har hørt fra for eksempel Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen, Søren Krarup og afdøde Mogens Camre og de artigheder, der vælter ud af Paludan? Jeg synes det ikke. Jo, sidstnævnte er mere vulgær, men meningen er den samme. Slå det selv efter.
Rasmus Paludan smykker sig med selvskabte betegnelser: frihedens soldat, de svages beskytter, samfundets vogter, danernes lys. Han burde rettelig kalde sig for gentagelsernes konge, kopiernes kustode, manipulationernes mester og vulgaritetens fyrste.
Der er ikke meget nyt under solen i Paludans formørkede rige. Paludan er ikke en parentes, men en logisk fortsættelse af en lang linje af islamofobiske og antimuslimske ytringer, som længe har lydt fra Rigets øverste talerstol.
Det egentlig triste er, at vi spiller forargede. Og det måske allermest triste er, at vi skal mindes om de fejlslagne sider ved integrationen af folk som Paludan, Vermund og andre danskhedsideologer, der tænker i eksklusion, folkestammer og rød-hvid romantik.
Hvem kan tale overbevisende om sammenhængskraft for flere kulturer og etniciteter uden at lyde som et levn fra 1980'erne? Dét er tidens store samfundsmæssige udfordring. Den globale demografi er under kraftig forandring, og virksomhederne skriger på arbejdskraft.
I de kommende år vil vi med stor sandsynlighed opleve en tilstrømning af flere udefrakommende, herunder fra de dele af verden, Afrika og Mellemøsten, som Paludan og andre afskyr. Skrap lovgivning, konventionsbrud og bevogtede grænser kan ikke dæmme op for virkelighedens påtrængende udfordringer.
Paludan er et symptom på noget, som er galt inde i os og i vores samfund. Han er ikke det egentlige problem. Gal? Nej. Helt normal i et land, hvor den politiske kappestrid vindes af den, der råber højest om et 'dem' og et 'os'.
Adam Holm
Ph.d. i historie
Journalist
Altinget 1. maj 2019
https://www.altinget.dk/artikel/adam-holm-der-er-ingen-synderlig-forskel-paa-rasmus-paludan-og-pia-kjaersgaard
-
Kristian Madsen: Løkke får kvalme af at skulle forholde sig til Paludan og Vermund
Statsministeren sidder i en skruestik: Dagsordenen hos de nye højrepartier, han foragter, er nødvendig for at kunne regere videre efter valget.
Statsministeren var ikke alene klokkeklar i sin afvisning af de nye partier på det ekstreme højre i valgkampens første partilederrunder på tv. Han er synligt irriteret over, at han overhovedet skal forholde sig til Pernille Vermund (NB) og især Rasmus Paludan (SK) og dermed måske være med til at give yderfløjene mere vind i sejlene.
Det mener statsministeren uden tvivl oprigtigt. Men spørgsmålene om Paludans eventuelle støtte til hans fortsatte regering, er den diabolske modregning i den djævlepagt, Danmarks borgerlige partier har indgået med det ekstreme højre i den sidste 25 år.
Venstres formand bliver ikke statsminister uden mindst stiltiende opbakning fra de mest ekstreme danskere i udlændingepolitikken.
Ekstremister blev fortyndet i DF
Det er der ikke noget nyt i. Men tidligere var den vælgergruppe indlejret i det mere moderate Dansk Folkeparti, der trods stærkt indvandringskritiske synspunkter har været et stabilt parlamentarisk, borgerligt parti. DF fortyndede sine vælgere fra det ekstreme højre med en stor gruppe helt almindelige danskere.
Nu, hvor de mest ekstreme vælgere bliver udgrænset i Paludan og Vermunds partier, bliver den ramme dunst af fremmedhad og antidemokratiske synspunkter pludselig destilleret så rent, at statsministeren næsten får kvalme.
Væmmelsen til trods har Lars Løkke Rasmussen brug for deres mandater. Men hvis de nye partier til højre partier ryger under spærregrænsen er Lars Løkke Rasmussen færdig. Hvis partierne kommer ind, og gør deres uspiselige krav ultimative, er han også færdig.
Lars Løkke Rasmussen forsøger derfor at trække et skel mellem indflydelsen og mandaterne med sine samfundsfagslektioner om den negative parlamentarisme i Danmark. Paludan behøver ikke at støtte Løkke, han skal blot ikke være åbent imod.
I Løkkes drømmescenario kan han på valgnatten konstatere, at der ikke er et flertal imod regeringen fra de røde partiers side. Så kan han fortsætte stort set, som om intet er hændt – endda uden dronningerunde, for regeringen er ikke gået af i forbindelse med udskrivelsen af valget.
Rasmus Paludan og Pernille Vermund får ingen indflydelse på den politiske kurs. Men deres mandater sikrer stiltiende Løkke ved ikke at støtte en mistillidsdagsorden, der vil kunne åbne døren til Statsministeriet for Mette Frederiksen.
Men statsministeren har ikke alene brug for, at Paludan og Vermund ikke vælter ham. Han har også brug for, at det udlændingetema, der giver dem vinger, står højt på dagsordenen.
Velfærd eller indvandrere
Da han tirsdag udskrev valget fra Folketingets talerstol forsøgte Lars Løkke Rasmussen selv at tale temaet op:
»Højre ydelser til ikkevestlige indvandrere kan dræne milliarder fra kernevelfærd«, sagde Lars Løkke Rasmussen, »og igen gøre det attraktivt at søge asyl i Danmark«. Regeringen vil bruge danskernes penge på velfærd, »andre vil hellere bruge pengene på arbejdsløse udlændinge«, lod Lars Løkke Rasmussen forstå.
Lars Løkke Rasmussen forsøger at erstatte det gamle skel i dansk politik, velfærd eller skattelettelser, med et nyt:
Velfærd eller indvandring.
Den konflikt, som nærer de partier, Lars Løkke Rasmussen foragter, er statsministeren selv nødt til at hælde benzin på.
Både statsministeren og Mette Frederiksen (S) har anklaget de svenske kolleger for at være udemokratiske, når de holder Sverigedemokraterna uden for indflydelse på den anden side af Øresund.
Nu står de spundet ind i deres egen fortælling om, at det er udemokratisk at sætte valgte politikere på sidelinjen, som da Nyrup erklærede Dansk Folkeparti for ikkestuerene.
Den logiske følge af det synspunkt er, at man selvfølgelig må samarbejde med de nye ekstreme højrepartier. Men det synspunkt afsløres som uholdbart i mødet med en fremmedfjendsk bajads som Paludan.
Kristian Madsen
Politisk kommentator
Politiken 9. maj 2019
https://politiken.dk/indland/politik/FV19/art7184867/Nu-gør-djævlepagten-ondt-på-Lars-Løkke-Rasmussen
-
Flere fagforbund advarer rød blok mod låste udlændingepositioner
FOA og Dansk Socialrådgiverforening opfordrer Socialdemokratiet til en mindre stram kurs i udlændingepolitikken. De er bekymrede for, om partierne i rød blok kan finde hinanden.
Det er forkert af Socialdemokratiet at have låst sig så fast på den aktuelt førte udlændingepolitik, at det kan få regeringsmagten til at glide partiet af hænde trods en klar rød føring i meningsmålingerne.
Det mener flere forbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). De er nervøse for, at S-formand Mette Frederiksens kontante afvisning af lempelser på udlændingeområdet kan fryse regeringsforhandlingerne fast og i sidste instans gøre en regeringsdannelse umulig.
FOA’s formand, Mona Striib, siger ligeud, at hun »ikke forstår« de kontante socialdemokratiske udmeldinger på udlændingeområdet, og fortæller, at hun har sagt det »klart og tydeligt« i FH-regi. Generelt opfordrer hun partiet til at bøje af i forhold til det omdiskuterede paradigmeskifte, der blev indført med den seneste finanslovsaftale.
»Når man går ind for paradigmeskiftet, har man ikke øje for for eksempel FOA’s medlemmer, hvor vi har over 10.000 med anden etnisk herkomst. 6.000 af dem arbejder på social- og sundhedsområdet. De kan sproget, de har taget en uddannelse, de er velintegrerede, og deres børn går i skole her i Danmark. De skal lytte til en debat, hvor man siger, at ’vi synes, vi skal sende jer hjem’. Det er for mig at se bekymrende«, siger Mona Striib.
Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup, forklarer, at han aldrig selv møder op til overenskomstforhandlinger med ultimative krav.
»I forhandlinger er man nødt til at komme med en palet af krav. Nogle kan være vigtigere end andre, men jeg siger aldrig til KL, Danske Regioner eller Moderniseringsstyrelsen, at et bestemt krav er ultimativt. Så låser man sig selv«, siger Mads Bilstrup.
Han opfordrer Socialdemokratiet til at lytte til venstrefløjens krav om lempelser.
»Jeg ville klappe i hænderne, hvis Socialdemokratiet lempede udlændingepolitikken. Det ville betyde rigtig meget for det sociale arbejde og for de borgere, der er omfattet af paradigmeskiftet. Især de økonomiske ydelser og ikke mindst den nedsatte integrationsydelse«, siger Mads Bilstrup.
I valgduellen mellem Mette Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag aften tilkendegav førstnævnte, at hun ikke ville »være statsminister for enhver pris«, og afviste at give efter for sine potentielle støttepartiers pres for lempelser på udlændingepolitikken.
Senere uddybede hun, at garantien gælder »den brede udlændingepolitik«. Efter debatten uddybede hun, at der tidligere er lagt op til, at en socialdemokratisk regering på et tidspunkt vil tage kvoteflygtninge igen, gøre forholdene bedre for børnene i Sjælsmark og eventuelt justere integrationsydelsen.
Politiken har tirsdag forsøgt at få Socialdemokratiet til at uddybe, om udtrykket »bred udlændingepolitik« for eksempel også kan dække over smykkeloven, vilkårene for familiesammenføring af børn, antallet af kvoteflygtninge og andre af de gennemførte stramninger fra den forgangne valgperiode. Det har dog ikke været muligt at få svar på, om en eller flere af disse politiske aftaler vil kunne blødes op i en rød forhandling efter valget.
Selv om Enhedslisten, Radikale og SF ikke vil stille ultimative krav til udlændingepolitikken for at gøre Mette Frederiksen til statsminister, stiller de alle med en række krav og forventer at få indflydelse på området.
Alle tre partier vil have Danmark til at tage kvoteflygtninge igen, ligesom de samstemmigt kræver bedre forhold for de afviste asylfamilier på Sjælsmark. Men både Radikale og Enhedslisten stiller også krav om, at integrationsydelsen helt skal afskaffes, mens SF vil have den højere. Derudover har Radikale formuleret et krav om, at en kommende S-ledet regering skal gøre sig uafhængig af Dansk Folkeparti på udlændingeområdet.
Onsdag tørner Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen igen sammen i valgkampens anden topduel. Det sker denne gang hos JydskeVestkysten i Aabenraa.
Forbundsformand Benny Andersen fra Socialpædagogerne vil ikke tage stilling til enkeltpartiers valgstrategi, men påpeger, at han er mere optaget af temaer som nedslidning, arbejdsmiljø og socialt udsattes vilkår end udlændingepolitik.
»Det vil være ærgerligt, hvis valget ender sådan, at det ikke er de ting, der bliver prioriteret, uanset hvem der vinder«, siger Benny Andersen.
Hos Fødevareforbundet NNF har forbundsformand Ole Wehlast iagttaget den seneste tids stillingskrig i rød blok om udlændingepolitikken. Han nævner, at det socialdemokratiske valgløfte om tidligere pension til nedslidte har NNF’s førsteprioritet.
»Som det ser ud i øjeblikket, skyder de om sig med spredehagl og ultimative krav. Det er jo ikke kun i rød blok. Men jeg er sikker på, at Mette Frederiksen har det overblik og den balance, der skal til, for at det kan blive gennemført bagefter«, siger Ole Wehlast.
Han gør opmærksom på, at der bliver brugt masser af udenlandsk arbejdskraft på virksomhederne for fødevareindustri:
»Den adgang må ikke lukkes ned, for så er der ikke nogen til at producere. Det er min bekymring i den diskussion. Partierne, der går ind for stramninger, skal passe på med at lave en så stram politik, at vi ikke kan få arbejdskraft ind fra udlandet. Der er ikke plads til flere stramninger«, siger Ole Wehlast.
Forbundsformand Kim Simonsen fra HK trækker vejret helt roligt i forhold til den nuværende stillingskrig i rød blok.
»Hvis jeg skal blive bekymret på et tidspunkt, vil det være, hvis der ikke sker noget i de første to-tre dage efter et valg. Før et valg vil jeg som fagforeningsformand være begejstret over, at det ser ud til, at vi får det rødeste folketing i mange, mange år. Mon ikke de finder en løsning«, siger Kim Simonsen.
Politiken 21. maj 2019
https://politiken.dk/indland/art7212397/Flere-fagforbund-advarer-rød-blok-mod-låste-udlændingepositioner
-
Topchefer: Debatten i valgkampen er på afveje
Partierne fokuserer for meget på at fordele velfærd frem for at skabe den, mener erhvervslivet.
Den politiske debat i valgkampen er ifølge flere af dansk erhvervslivs topchefer på afveje.
Politikere fra både rød og blå blok taler stort set kun om at uddele penge frem for at tale om, hvordan samfundsøkonomien kan fortsætte de gode takter, så velstanden kan blive ved med at vokse.
Det skriver Berlingske.
- Som erhvervsleder synes jeg, at valgkampen indtil videre har båret præg af, at vi taler rigtig meget om, hvordan vi skal bruge pengene, og i mindre grad om, hvordan vi skal tjene pengene, siger administrerende direktør i Novozymes, Peder Holk Nielsen, til avisen.
Koncernchef i TDC, Jens Aaløse, hæfter sig ved, at såvel Socialdemokratiet som Venstre har meldt sig parate til at bruge næsten hele det økonomiske råderum på investeringer i forbedret velfærd her og nu.
Men partierne viger uden om spørgsmålet om, hvordan de vil sikre økonomisk råderum fremover.
- Der er ikke meget, der bare minder om en seriøs debat på dette område. Det er stærkt bekymrende, siger Jens Aaløse.Mads Nipper, topchef for pumpekoncernen Grundfos, mener, at der i valgkampen er for meget fokus på "at fordele velfærd frem for at skabe velfærd".
- Rygraden i at kunne gøre dette er nu engang, at erhvervslivet er i god form. Det, synes jeg, tages lidt for givet, siger Mads Nipper.
I hans optik er diskussionen om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft desuden helt fraværende.
Også Jens Lund, finansdirektør i transportgiganten DSV, anser manglen på arbejdskraft som et centralt problem for dansk erhvervsliv, som politikerne bør forholde sig til.
- Hvis ikke vi kan få ordentlig adgang til udenlandsk arbejdskraft, hænger vores samfund ikke sammen, og derfor er vi nødt til at få skabt nogle systemer, der giver os den adgang, siger han til Berlingske.
B.T. 22. maj 2019
https://www.bt.dk/politik/topchefer-debatten-i-valgkampen-er-paa-afveje
-
Danmark samarbejder med militærjunta om hjemsendelser
Betjente fra det brutale sudanesiske sikkerhedsapparat har været i Danmark og tale med afviste asylansøgere. Fire af asylansøgerne bliver nu forsøgt tvangshjemsendt til et land i oprør.
Politiken 25. maj 2019
https://politiken.dk/udland/art7220943/Danmark-samarbejder-med-militærjunta-om-hjemsendelser
-
As EU nationalists win big, Pope Francis sounds racism alarm
Pope Francis warned Monday against a rise of intolerance and racism as far-right nationalists and Eurosceptic parties made historic gains in European elections.
“The signs of meanness we see around us heighten our fear of ‘the other’, the unknown, the marginalized, the foreigner,” he said in a message for the World Day of Migrants and Refugees.
“It is not just about them, but about all of us, and about the present and future of the human family. “Migrants, especially those who are most vulnerable, help us to read the ‘signs of the times’,” he said.
Nationalist forces from Marine Le Pen in France to Matteo Salvini in Italy and Nigel Farage in Britain boasted significant gains in the EU parliament elections, which wound up on Sunday.
Salvini’s far-right League party did particularly well in Italy in centers seen as migrant “hot spots”, including a town held up by the left as a model of tolerance and integration.
Francis acknowledged the “fear” in many societies towards migrants and refugees arriving in search of protection or a better future.
“To some extent, the fear is legitimate, also because the preparation for this encounter is lacking,” he said, alluding to often piecemeal and inadequate approaches to refugee integration.
“But the problem is not that we have doubts and fears. The problem is when they condition our way of thinking and acting to the point of making us intolerant, closed and perhaps even – without realizing it – racist,” he added.
“Today’s world is increasingly becoming more elitist and cruel towards the excluded,” the Argentinian said in his message titled “It is not just about migrants”.
“Wars only affect some regions of the world, yet weapons of war are produced and sold in other regions which are then unwilling to take in the refugees produced by these conflicts,” he added.
The next World Day of Migrants and Refugees is not until September 29, but the Vatican sends out papal messages on such subjects well in advance to provide guidance to pastors around the world.
Pope Francis
AFP
Vatican City
Tuesday, 28 May 2019
https://english.alarabiya.net/en/News/world/2019/05/28/Pope-sounds-racism-alarm-as-EU-nationalists-win-big.html
-
Tarek Hussein: Antidemokraterne i DF
KOMMENTAR: Dansk Folkepartis medlemmer fremturer oftere og oftere med totalitært tankegods, som mestendels minder om de reaktionære islamister, de kritiserer.
Tarek Ziad Hussein
Jurist, forfatter og debattør
Altinget 14. juni 2019
https://www.altinget.dk/artikel/tarek-hussein-antidemokraterne-i-df?fbclid=IwAR0B_hsjTVVX7WWz3EnAmXa0a3XlWoS_d2JelLljZmWgjozRdBRwvKqYhy0#.XQSX-3pUW-8.facebook
-
FOA: Flygtninge arbejder i erhverv med mangel på arbejdskraft
Mona Striib
Formand
FOA
MSN 20. juni 2019
https://www.msn.com/da-dk/finans/finansnyt/foa-flygtninge-arbejder-i-erhverv-med-mangel-på-arbejdskraft/ar-AADazRp?li=BBr5MK0
-
Jeg er træt af SF's ligegyldighed over for stigmatisering af ghettobeboere
Ghettoer: I sin På kant-klumme i avisen Danmark 9. juli giver politisk ordfører for SF, Karsten Hønge, udtryk for, at vi skal tale frit fra leveren. Hønge er træt af debatten om tonen, retorikken, omstændighederne, måden tingene bliver sagt på - og opfordrer til, at vi skal gå til biddet om indholdet.
Kære Karsten Hønge.
Du tager i den grad fejl! Vi er enige om, at vi skal lægge svesken på disken. Også når det kommer til de danske socialt udsatte boligområder og de udfordringer, som er forbundet med dem. Men at ignorere, som du gør, at den måde, vi omtaler områder og mennesker på- ikke skulle have betydning for vellykket integration og følelse af medborgerskab hos især de fremadstormende unge - er decideret forkert og arrogant. Men når man nu tilhører majoriteten, og er i alle henseender privilegeret, og når ens børn ikke bor i sådanne områder, så kan man tillade sig at bagatellisere og mene, at det er ligegyldigt om Vollsmose bliver kaldt for "ghetto" eller "et socialt udsat boligområde".
Det kan godt være, at de kriminelle unge er mere eller mindre ligeglade med, hvad vores politikere og det omgivende samfund måtte mene om dem og de socialt udsatte boligområder. De egocentrerede kriminelle er i øvrigt også ligeglade med deres naboer og at deres negative, asociale adfærd er med til ødelægge deres landsmænds gode rygte og omdømme i samfundet.
Men de velfungerende unge mennesker, herunder de nyudklækkede studenter, som sammen med deres familier bor i f.eks. Vollsmose, er ikke ligeglade med, om vores normsættende politikere som dig, Hønge, omtaler deres boligområde som "ghetto" eller "socialt udsat boligområde".
Tonen i debatten og den måde, de unge og deres område i generaliserende og stigmatiserende vendinger bliver omtalt på af politikere og medier er ikke kun spørgsmål om form og sprogligt smagsdommeri. For de unge og velfungerende borgere er det et udtryk for virkeligheden, der er med til at forme deres liv, og som har afgørende betydning for, hvorvidt de vælger at blive eller flytter væk fra Vollsmose.
Sprog skaber og forandrer virkelighed, Hønge. Det burde du vide. Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen talte om "sorte huller i Danmarkskortet" for a hans regering kunne sikre sig folkelig opbakning til det meget indgribende ghettoudspil "Ét Danmark uden parallelsamfund". Et udspil, som dit parti i øvrigt bakker op om i praksis. Det har ført til udhuling af minoriteternes frihedsrettigheder, retssikkerhed og kollektiv straf i de socialt udsatte boligområder i form af uigennemtænkt nedrivning af over 1000 familielejligheder og tvangsflytning af over 3500 mennesker i Vollsmose. I stedet for at tvangsflytte de ca. 1-2 pct. af de kriminelle, som ødelægger området og er en hæmsko for positiv forandring, så har I politikere valgt den i alle henseender dyreste løsning - at tvangsflytte de tilfældige socialt udsatte beboere og eksportere de sociale problemer til andre byer og bydele.
Det er befriende, at vores nye boligminister Kaare Dybvad nu har meldt ud, at han vil droppe brugen af ordet "ghetto" som begreb. Det kan du og SF lære lidt af. For stigmatisering og kollektiv, negativ stempling styrker ikke motivation eller vellykket integration i forhold til de velfungerende nydanskere i de socialt udsatte boligområder. Det skaber derimod apati, passivitet og fraflytning.
Elvir Abaz
Fyens Stiftstidende 11. juli 2019
https://www.fyens.dk/article/3365206?fbclid=IwAR0OBgtcuykPjObK7bDOYcEyCaM5z-ZgWm0I2upOmMQMxioDJ5xSd78tmb8
-
Jeg vil gerne betale - for at vi stopper med at sende breve med opfordringer til at forlade landet
Peter Lauritsen
Professor
Aarhus Universitet
Fyens Stiftstidende 13. juli 2019
https://www.fyens.dk/danmark/Jeg-vil-gerne-betale-for-at-vi-stopper-med-at-sende-breve-med-opfordringer-til-at-forlade-landet/artikel/3365505
-
Rapport: Den ekstreme højrefløjs sprogbrug siver ind i mainstreampolitik
Sociale medier promoverer og normaliserer den ekstreme, voldelige højrefløjs ideologi og tankesæt så effektivt, at sprogbrugen er gledet ind i mainstreampolitik, viser kortlægning. Herhjemme kritiseres brugen af begreber som »den store udskiftning« og »hjemsendelse«.
En højreekstrem terrorist åbnede ild midt i marts i to moskeer i den newzealandske by Christchurch. Hans angreb kom, mens mænd, kvinder og børn var samlet til fredagsbøn, og inden massakren var forbi, lå 51 af dem dræbt af skud.
De dødes brøde var at være muslimer og brune. Angrebsmandens motiv stod tindrende klart; det havde han selv sørget for ved at offentliggøre et 74 sider langt manifest med overskriften »The Great Replacement« (på dansk: »Den store udskiftning«).
»Det er fødselsraten, det er fødselsraten, det er fødselsraten,« lød den messende indgang til skriftet.
Som titlen antyder, kredser manifestet om en teori, som fylder stadig mere på den ekstreme højrefløj: nemlig at den vestlige verden og den kristne, vestlige kultur står midt i et white genocide (på dansk: hvidt folkemord), hvor den hvide europæiske urbefolkning i de vestlige lande udskiftes med muslimske indvandrere og efterkommere, blandt andet fordi vesteuropæiske kvinders fødselsrate falder, mens den fortsat er høj i nogle indvandrerkredse.
Massakren i Christchurch var uhyrlig, skriftet virker i lange passager rablende, og bagmandens gerninger blev naturligvis bredt fordømt.
Men det tankesæt, Christchurch-terroristen bekender sig til, bliver promoveret så effektivt og omfangsrigt online af højreorienterede kræfter – særligt på sociale medier – at begreberne er i færd med at blive normaliseret. I hvert fald har de fundet vej til mainstreampolitik i blandt andet Italien, USA, Storbritannien, Tyskland, Ungarn – og Danmark.
Det er konklusionen i en ny analyse fra Institute for Strategic Dialogue (ISD)– en London-baseret organisation, som rådgiver såvel techgiganter som regeringer om indsatsen mod global ekstremisme.
Kraftig vækst i tilstedeværelse online
Kortlægningen viser, hvordan onlinereferencer til »den store udskiftning« er mere end fordoblet i antal de sidste fire år. Også det føromtalte white genocide og konceptet »remigration« forstået som udvisning af indvandrere og efterkommere til deres oprindelseslande er i kraftig vækst online.
Teorien om »den store udskiftning« stammer fra en af den ekstreme højrefløjs favoritideologer, den franske politolog Renaud Camus. Han udgav i 2012 en bog med samme titel, på fransk »Le Grand Replacement«. Udtrykket white genocide tilskrives en nu afdød hovedfigur på den racistiske og voldelige højrefløj i USA David Lane.
Begge udtryk bygger på en dystopisk fortælling om, at den vestlige kultur og etnicitet er truet på sin eksistens – ikke bare af indvandring, men også af vores eget kulturelle fordærv.
Teorierne går ofte hånd i hånd med kritik af ligestilling, af kvinder, der fravælger livet som mor til fordel for karrieren, af fri abort og LGBT-rettigheder. Med til fortællingen hører ofte en konspirationsteori om, at den politiske elite, medier og techgiganter, jøder og globalismefortalere bevidst søger at ødelægge den vestlige kultur.
Glider ind i almindelig politisk tale
Analysen fra ISD viser, at højreekstreme bruger de store sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube til at sprede deres budskab til et nyt publikum, mens allerede tilknyttede sympatisører udveksler propagandamateriale på netværk såsom 4chan og Gab. Her foregår der ifølge rapporten en foruroligende omfattende og hastig radikalisering.
»Den store udskiftning« og »remigration« er blevet definerende begreber for den højreekstreme, men ikkevoldelige bevægelse Generation Identitær. Organisationen, der herhjemme er præget af unge veluddannede højreradikale, har i de senere år gjort sig bemærket ved at hænge store bannere med ordene »Stop den store udskiftning!« og »Remigration nu!« op centrale steder i København.
Men begreberne er ikke længere blot forbeholdt den ekstreme højrefløj, som er ilde set i de traditionelle politiske sammenhænge.
Forskerne bag rapporten peger på, at politiske figurer som USAs præsident, Donald Trump, den tidligere østrigske vicekansler Heinz-Christian Strache, den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, og tyske Björn Höcke fra Alternative für Deutschland (AfD) har brugt begreberne eller refereret til teorierne bag, for eksempel ved at tale om »muslimsk invasion« og »etnisk udskiftning«.
Rapportens forfattere understreger, at mainstreampolitikeres brug af begreberne fra det ekstreme højres ideologi naturligvis ikke betyder, at de på nogen måde støtter højreekstrem vold som i Christchurch. Men nøglebegreberne anvendes som en slags subtil appel til den del af vælgersegmentet, som deler den højreekstreme bekymring, mener forskerne bag rapporten.
»Og det understreger, i hvilket omfang ekstreme grupperinger kan øve indflydelse på den almindelige politiske og offentlige debat om kontroversielle emner som migration,« lyder det i rapporten.
»Den store udskiftning« bruges oftere
Herhjemme har Stram Kurs-leder Rasmus Paludan henvist til begrebet »den store udskiftning« i sine YouTube-videoer, og han brugte det også i en partilederdebat i den nylige valgkamp. Han er som bekendt også tilhænger af omfattende tvungne udvisninger af folk med indvandrerbaggrund.
Også Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard, og næstformand, Peter Skaarup, er blevet kritiseret for at referere til begrebet »den store udskiftning«, førstnævnte på Twitter, sidstnævnte i en artikel på websitet Den Korte Avis. Her blev Peter Skaarup citeret for blandt andet at sige: »(...) vi (DF, red.) har protesteret mod den udskiftning af den danske befolkning med folk fra Mellemøsten, som Folketingets store flertal har gennemført år efter år (...)«.
»Det er chokerende at se, i hvilket omfang begreber fra det ekstreme højre er trådt ind i den almindelige politiske diskurs og nu bliver brugt af politikere, som er statsledere eller har sæde i parlamenter,« siger Julia Ebner, researcher ved ISD og en af rapportens hovedforfattere, til The Guardian.
Det er ikke lykkedes Berlingske at træffe Pia Kjærsgaard eller Peter Skaarup til en kommentar. Begge er på ferie.
Skaarup har dog tidligere forklaret, at han blot bruger udtrykket, fordi der generelt er flere personer med udenlandsk baggrund i Danmark, end da han selv var ung.
»Når (...) der også kommer mange, der skal have statsborgerskab, så kan man godt tale om, at man stille og roligt er ved at udskifte den danske befolkning,« sagde Peter Skaarup 20. juni til DR-programmet »Detektor«.
Siver også ind på venstrefløjen
Rapporten fra ISD nævner også kortfattet Danmark som et sted, hvor højreekstrem retorik er sivet helt ind på venstrefløjen, for eksempel i forbindelse med Socialdemokratiets »hårde antiimmigrationspolitik«, som det hedder. Forfatterne giver dog ikke mere konkrete eksempler.
En, som er faldet over rapporten fra ISD, og som godt kan se ligheder, er Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger. På Twitter skrev han for nylig, at »VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har med deres breve til flygtninge og indvandrere om, at de kan få penge til remigration, skrevet sig ind i normaliseringen af den globale højreekstremistiske konspirationsteori« (om den store udskiftning, red.).
»Centrum-højre og centrum-venstre overtager flere og flere politikområder, som er født på den yderste højrefløj. Alle sagde i valgkampen, at Paludans tanke om masseudvisning var skingrende skør. Men brevene med tilbud om repatriering er jo på en subtil måde en støtte til hans argument: at udlændinge ultimativt skal tilbage, hvor de kommer fra. Der er jo kun en gradsforskel i måden at formulere sig på,« siger Jan Hoby, der også kritiserer venstrefløjen for ikke at have kunnet levere troværdige svar på den »solidaritetskrise«, som han mener, verden befinder sig i på grund af blandt andet stigende ulighed.
»Højrepopulisterne har faktisk konkrete svar på den krise. Deres svar er så ikke humane eller demokratiske, men har vist sig at have en klangbund i dele af befolkningen. Nogle tror, at en hård kurs mod indvandring er svaret på alle deres problemer, og det presser højrefløjen til at rykke yderligere mod højre,« siger Jan Hoby.
Berlingske har uden held forsøgt at træffe integrationsminister Mattias Tesfaye (S) for at få et svar på kritikken.
»You will not replace us«
I rapporten fra ISD opfordrer forskerne til, at regeringer og de store techfirmaer gør mere for at stække spredningen af højreorienteret propaganda online. Præcis som man i de senere år har gjort det med islamistisk propaganda.
Man har, skriver forfatterne i rapporten, klart undervurderet det voldelige potentiale i den højreekstreme propaganda. Narrativerne om white genocide og »den store udskiftning« har nemlig inspireret flere voldelige angreb de senere år. Ud over Christchurch er det blandt andet tre dødelige angreb på synagoger i USA.
Også da højreradikale marcherede i byen Charlottesville i Virginia i 2017 – en demonstration, der endte i terrorangreb og en kvindes død – skete det med en lignende fortælling som bagtæppe. De højreekstreme råbte under deres march et taktfast »You will not replace us« – »I skal ikke tage vores plads«. Netop dette udtryk håber Renaud Camus at kunne bruge som titel, hvis og når hans bog »Le Grand Replacement« i oversat form udkommer på det amerikanske marked.
Berlingske 13. juli 2019
https://www.berlingske.dk/danmark/rapport-den-ekstreme-hoejrefloejs-sprogbrug-siver-ind-i-mainstreampolitik
-
»Hvis alle levede som i Danmark, skulle vi have fire jordkloder«: Resten af året er der overtræk på klodens ressourcer
Mandag, tre dag tidligere end sidste år, har menneskeheden brugt alle de ressourcer, kloden laver på et år.
Verdens 7,7 milliarder mennesker bruger langt flere ressourcer, end kloden kan nå at genskabe. Mandag har menneskeheden brugt dem alle, og resten af året bliver der tæret på reserverne.
Det viser en ny rapport fra Global Footprint Network. Dagen, kaldet 'Earth Overshoot Day', falder tre dage tidligere i år end sidste år.
»Kigger man på, hvor mange ressourcer kloden kan forny på et år, så har vi brugt dem i dag. Så resten af året tager vi af kontoen - bruger flere fisk, end der kommer til, mere træ, end der bliver tilføjet«.
»Så vi er i underskud, og det har vi faktisk været i omkring 50 år«, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg.
Sat på tal bruger menneskeheden 1,75 gange de ressourcer, kloden kan genskabe på et år ifølge rapporten, der er lavet på baggrund af flere hundredtusinder målepunkter verden over.
Det hænger på den ene side sammen med, at der bliver flere og flere mennesker - for 50 år siden var der 3,7 milliarder mennesker - men hovedsageligt er det dog et voldsomt ressourceforbrug i den vestlige verden.
»Kigger man på mange af de lande, hvor der er en stor befolkningstilvækst, så er de faktisk stadig i balance. Så det er os her i den vestlige verden og i Danmark, der går til makronerne«.
»Hvis alle levede, som vi gør i Danmark, så skulle vi have fire jordkloder. Men vi har som bekendt kun en, siger Bo Øksnebjerg.
Brug for politisk lederskab
Blandt områder med balance er eksempelvis lande i Afrika, mens Kina og Indien lige er tippet til at bruge flere ressourcer, end landene genskaber.
Løsningen er ifølge Bo Øksnebjerg ikke svær. Vi skal bruge mindre og forbruge klogere. Og så skal der politisk tages nogle store valg.
»Vi kan godt have masser af velstand og velfærd og samtidigt leve på en bæredygtig måde. Men det kræver nogle store engangsinvesteringer«.
»Inden for plastik for eksempel, så findes der anlæg, der kan genbruge næsten 90 procent. Men de skal jo bygges«.
»Og når det kommer til fiskeri, så ville man faktisk kunne fiske betydeligt mere og samtidig bæredygtigt. Men det vil kræve nogle år, hvor vi fisker mindre, og at vi laver områder, hvor man ikke må fiske«, siger Bo Øksnebjerg.
Han glæder sig over, at der er kommet betydeligt mere fokus på overforbrug, genbrug og bæredygtig produktion de seneste år.
»Men vi har brug for politisk lederskab, og så skal vi også alle sammen gøre noget«, siger han.
Bo Øksnebjerg
Generalsekretær
WWF Verdensnaturfonden
Politiken 29. juli 2019
https://politiken.dk/klima/art7313163/Resten-af-året-er-der-overtræk-på-klodens-ressourcer
-
Obama urges Americans to reject leaders who stoke hatred
BBC 6 August 2019
https://www.bbc.com/news/world-us-canada-49244602
-
Norway mosque shooting probed as terror act
BBC 11 August 2019
https://www.bbc.com/news/world-europe-49311482?intlink_from_url=https://www.bbc.com/news/topics/clm1wxp5mgxt/norway&link_location=live-reporting-story
-
Fremtrædende fransk forsker: Populistiske bevægelser udhuler kristendommen
Politiken 13. juli 2019
https://politiken.dk/debat/art7280294/Populistiske-bevægelser-udhuler-kristendommen
-
Amerikansk filosof: Sammenlignet med populistiske regimer er demokrati en frigid fidus
Politiken 14. juli 2019
https://politiken.dk/debat/art7291067/Sammenlignet-med-populistiske-regimer-er-demokrati-en-frigid-fidus
-
Kroniken: Tonen i debatten er sundhedsskadelig
Hverdagsracismen og den politiske diskriminerende diskurs, praksis og lovgivning giver næring til fordomme og had. Racisme og diskrimination har psykologiske, fysiske og sociale konsekvenser ikke kun for den, der bliver udsat for racismen, men også for dem, der observerer racismen.
Naderah Parwani
Iram Khawaja
Iram Khawaja
Naderah Parwani er autoriseret psykolog inden for flygtninge og integrationsområdet.
Iram Khawaja er lektor, Ph.D. i pædagogisk psykologi, forsker inden for diskrimination.
Kroniken er skrevet på vegne af 130 psykologer i Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination.
Iram Khawaja er lektor, Ph.D. i pædagogisk psykologi, forsker inden for diskrimination.
Kroniken er skrevet på vegne af 130 psykologer i Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination.
Kronik
Politiken 13. september 2019
-
Samantha Power: Iran deal backers went soft on human rights
Washington Examiner September 13, 2019
-
UDENLANDSKE MEDARBEJDERE VIGTIGE FOR DANMARK
DA 17. oktober 2018
UDENLANDSKE MEDARBEJDERE VIGTIGE FOR DANMARK
DA 17. oktober 2018
DA'S VALGKAMPØNSKE: SKÆR NU IKKE ALLE UDLÆNDINGE OVER EN KAM
DA 21. februar 2019
DANMARK KAN BLIVE BEDRE TIL INTEGRATION
DA 11. juni 2019
-
Arbejdsgivere savner flere udlændinge i danske job
Berlingske 4. december 2017
https://www.berlingske.dk/oekonomi/arbejdsgivere-savner-flere-udlaendinge-i-danske-job
-
Professor i international politik: Kapitalismen styrer direkte mod det totale kollaps
Klimakrisen betyder, at kapitalismen står over for fire fremtidige scenarier, hvoraf kun ét vil komme til at fungere, siger professor i international politik Matthew Paterson. Han tror selv mest på det totale økonomiske kollaps.
Matthew Paterson
Professor i international politik
Manchester universitet
Politiken 13. oktober 2019
https://politiken.dk/debat/art7435440/Professor-i-international-politik-Kapitalismen-styrer-direkte-mod-det-totale-kollaps
-
Climate crisis: 11,000 scientists warn of ‘untold suffering’
Statement sets out ‘vital signs’ as indicators of magnitude of the climate emergency
The Guardian Tue 5 November 2019
-
Forsker advarer om fordomme som selvopfyldende profeti
Dansk Socialrådgiverforening 15. marts 2018
Forsker advarer om fordomme som selvopfyldende profeti
Dansk Socialrådgiverforening 15. marts 2018
-
Kjærum: Går Jonas Christoffersen mere op i politiske skulderklap end konventioner?
Morten Kjærum
Direktør
Raoul Wallenberg Instituttet
Kjærum: Går Jonas Christoffersen mere op i politiske skulderklap end konventioner?
Morten Kjærum
Direktør
Raoul Wallenberg Instituttet
Altinget 25. januar 2019
-
Eva Smith til Politiken og Jyllands-Posten: Hvad bilder I jer egentlig ind?
Kina har brug for sympati og medfølelse i den svære situation – ikke for hån, mener juraprofessor Eva Smith.
Eva Smith til Politiken og Jyllands-Posten: Hvad bilder I jer egentlig ind?
Kina har brug for sympati og medfølelse i den svære situation – ikke for hån, mener juraprofessor Eva Smith.
Eva Smith
Juraprofessor emerita
Politiken 30. januar 2020
-
ATP holder fast i olieindustrien: »Det, vi gør nu, er ikke nogen nem løsning, men det er den, der gavner klimaet bedst«
»Der vil være behov for olie mange år endnu, derfor giver det ingen mening at ekskludere og sortliste alle verdens olieselskaber, siger ATP, der hellere vil beholde dem, der sviner mindst i produktionen.
ATP holder fast i olieindustrien: »Det, vi gør nu, er ikke nogen nem løsning, men det er den, der gavner klimaet bedst«
»Der vil være behov for olie mange år endnu, derfor giver det ingen mening at ekskludere og sortliste alle verdens olieselskaber, siger ATP, der hellere vil beholde dem, der sviner mindst i produktionen.
Politiken 4. februar 2020
-
Pia Kjærsgaard overdrev: 100.000 danskere med ikkevestlig baggrund blev til 400.000
Når Pia Kjærsgaard argumenterer for det, en forsker beskriver som en »kontroversiel« idé om befolkningsudskiftning, bruger hun tal, der er fire gange højere end de reelle og 16 gange højere end de mest retvisende. Det fortæller manden bag de beregningerne, hun bruger
Pia Kjærsgaard overdrev: 100.000 danskere med ikkevestlig baggrund blev til 400.000
Når Pia Kjærsgaard argumenterer for det, en forsker beskriver som en »kontroversiel« idé om befolkningsudskiftning, bruger hun tal, der er fire gange højere end de reelle og 16 gange højere end de mest retvisende. Det fortæller manden bag de beregningerne, hun bruger
Information 22. februar 2020
-
Coronavirus får racisme mod dansk-asiatere ud i lys lue
Danskere med asiatisk baggrund har oplevet en stor stigning af fjendtlige henvendelser, da de bliver forbundet med udbredelsen af coronavirussen.
Politiken 2. april 2020
https://politiken.dk/indland/
-
Pigesvømning
Pigesvømning
Man integrerer ved at adskille, det er filosofien i Hovedstadens Svømmeklub, og det varsler ilde.
Men der er noget, de har misforstået, alle de mangfoldigt velmenende svømmeledere, lærere og festivalarrangører med tilliggende gode viljer: Islam er ikke mangfoldighed, islam er det modsatte. Dermed ikke sagt, at muslimer ikke kan være en del af mangfoldigheden; det kan de sagtens, hvis de vil, en religion er jo, hvad man gør den til. Men i sit udspring er islam det modsatte af mangfoldighed, for den sætter skel. Mellem rent og urent, mellem tilladt og forbudt, mellem os og dem – og ikke mindst mellem mænd og kvinder. Som i Tingbjerg.
Leder
Jyllands-Posten 21. juni 2019
-
Pia Kjærsgaard: »Racisme for mig er, hvis du føler afsky, eller hvis du overhovedet ikke kan acceptere, at folk har en anden hår-, hud- eller øjenfarve eller en anden religiøs baggrund«
Dansk Folkepartis selvudnævnte »værdikriger« siger, at muslimer og »vi andre« har meget svært ved at være »det danske folk« sammen. Det er hverken udemokratisk eller racistisk, mener hun.
Politiken 22. juni 2019
https://politiken.dk/indland/politik/art7264465/»Racisme-for-mig-er-hvis-du-føler-afsky-eller-hvis-du-overhovedet-ikke-kan-acceptere-at-folk-har-en-anden-hår-hud-eller-øjenfarve-eller-en-anden-religiøs-baggrund«
Påstanden om en ’befolkningsudskiftning’ er klassisk racisme i en ny form, siger europæiske forskere, der frygter en normalisering af begrebet. DF taler om en ’demografisk krise’ i Europa.
Politiken 22. juni 2019
-
Milliarder af mennesker har udsigt til en fremtid med ubærlig varme i de områder, hvor de bor
Mennesket har aldrig i større tal levet i den varme, som om 50 år kan omfatte omkring en tredjedel af menneskeheden, hvis den globale opvarmning får lov at rase uhindret.
Politiken 4. maj 2020
-
Far-right Dutch MP refused entry to UK
Immigration officials prevent Geert Wilders leaving Heathrow airport to attend showing of his film about 'fascist' Qur'an at House of Lords
Geert Wilders, the rightwing Dutch politician accused of Islamophobia, was today refused entry to the UK after arriving at Heathrow airport in London.
Wilders was due to show his 17-minute film Fitna, which criticises the Qur'an as a "fascist book", at the House of Lords today. But on Tuesday he received a letter from the Home Office refusing him entry because his opinions "threaten community harmony and therefore public safety".
He arrived at Heathrow shortly after 2pm and was questioned by immigration officials.
On the plane from Amsterdam, the controversial leader of the Freedom party told Dutch journalists he had travelled to Britain in December without any fuss. "I don't see why there's a problem with me this time," he said. "I don't understand why they allowed me to come before and not now."
Asked whether he had a message for the UK government, he said: "I would say to them, 'Even if you don't like me and don't like the things I say then you should let me in for freedom of speech. If you don't, you are looking like cowards.'"
Fitna intersperses images of the September 11 attacks with quotations from the Islamic holy book and its release last year sparked violent protests in the Muslim world. In 2007, Wilders called for the Qur'an to be banned and likened it to Adolf Hitler's Mein Kampf. Last month, an Amsterdam court ruled that he should be prosecuted for inciting racial hatred but Wilders has appealed against the decision.
The Home Office letter, sent on behalf of the home secretary, Jacqui Smith, said Wilders's presence in the UK "would pose a genuine, present and significantly serious threat to one of the fundamental interests of society. The secretary of state is satisfied that your statements about Muslims and their beliefs, as expressed in the film and elsewhere, would threaten community harmony and therefore public safety in the UK."
The Dutch foreign minister, Maxime Verhagen, said his government would press for a reversal of the travel ban on Wilders, and a UK Independence party peer, Lord Pearson, who invited Wilders to Britain, said the screening of the film would go ahead today, whether he was there or not.
Speaking outside the House of Lords, Pearson said he disagreed with some of Wilders's views but was "coming at this from the angle of free speech". Pearson described the Dutch politician as a "very brave man" and said he did not think he was a racist.
"I think this man is raising one of the most important issues of our time, which is Islamic militarism, which is a violent jihad," said Pearson. "That's the issue that this man is raising, and I think that should be discussed much more, particularly amongst the vast majority of the mild Muslim community."
The peer initially said he did not believe there should be any limits to freedom of speech but when pressed conceded that there should be "a very few", such as language that incited violence. Pearson said he believed a Hitler-type figure should be allowed to speak in public in Britain. "I would go and laugh at him. You couldn't take him seriously, could you?" he said.
The peer revealed he had put down a motion for debate in the Lords urging the government to sponsor a conference into whether the Old Testament, New Testament and Qur'an contained justification for violence.
The National Secular Society president, Terry Sanderson, said he wrote to the home secretary saying she should not have denied an application by a "democratically elected politician from a sovereign state who wants to come and express an opinion".
"It may be a controversial opinion but he is entitled to express it," he said.
The Home Office has said it would "stop those who want to spread extremism, hatred and violent messages in our communities from coming to our country".
A spokesman for the Muslim Council of Britain described Wilders as "an open and relentless preacher of hate".
"We have no problem with the challenge of criticisms to our faith, but the film that will be screened by Lord Pearson and Baroness Cox is nothing less than a cheap and tacky attempt to whip up hysteria against Muslims," he said.
The Liberal Democrat home affairs spokesman, Chris Huhne, said that while it was important to defend freedom of speech, Wilders "has overstepped the line that should be defended in a civilised society".
Wilders said he had already shown his film to Denmark's parliament and intended to take it to Italy and the US House of Representatives in the coming weeks.
The Guardian Thu 12 Feb 2009
-
France Threatens Big Fines for Social Media With Hate-Speech Law
Social-media companies must remove content deemed hateful in France within 24 hours, or face fines of up to 4% of global revenue
The Wall Street Journal May 13, 2020
-
Mohammed glemmer aldrig slaget, de hånende grin og sin bedste ven: Men én ting mangler han stadig svar på
MSN 21. juni 2020
-
Folketingspolitiker og muslim: Mener ordføreren, at jeg ikke skulle have haft dansk statsborgerskab?
Folketingsmedlemmer med muslimsk baggrund oplever debatterne i Folketinget som fremmedfjendske. DF og Nye Borgerlige kappes om at være mest hadefulde over for muslimer, lyder kritikken.
Politiken 24. juni 2020
-
Pia Kjærsgaards benægtelse af dansk racisme er ikke bare forkert, men dybt skadelig
Ja, det findes. Spørgsmålet er, hvad gør vi ved det.
Leder
Politiken 24. juni 2020
-
Rasmus Paludan idømt tre måneders fængsel
En måned af straffen er ubetinget og betyder, at Paludan skal ind og afsone. De to øvrige måneder er betinget.
Politiken 25. juni 2020
-
Støjberg erkender: Asylpar med 50-årig mand eksisterer ikke
Aktindsigt hos Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at der i systemerne ikke fandtes et asylpar, hvor en mand på 50 år boede sammen med en 16-årig pige på et dansk asylcenter. Mand blev ved en fejl noteret for at være født i 1966 - han var født i 1996.
Politiken 25. juni 2020
-
Muslim World League aims to promote religious tolerance, understanding: Al-Issa
Al Arabiya Saturday 27 June 2020
-
Politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke: Bankerne og pensionsselskaberne har lige nu lov til direkte at modarbejde Danmarks klimamål. Det er dybt uholdbart
Banker og pensionskasser siger, at de kan være aktive medejere og få gjort fossile selskaber grønne. Men det er en illusion.
Lars Koch
Politisk chef
Mellemfolkeligt Samvirke
Politiken 4. juli 2020
-
DF'er hænger offentligt ansat ud - og rammer lige ned i målgruppen, mener analytiker
TV2 10. juli 2020
Dansk Folkeparti: Her må udenlandske statsborgere ikke arbejde
DR 10. juli 2020
-
Vil ikke kaldes 'ukrudt': Islamisk Trossamfund klager over Messerschmidt og Vermund
Trossamfund kalder udtalelser om islam dybt krænkende og i strid med værdighed ved forhandlinger.
Politiken 15. juli 2020
-
»Hadefuld retorik«: Facebook sletter Martin Henriksens omstridte opslag om ansat i Udlændingestyrelsen
Politiken 17. juli 2020
-
Facebook: Det var en fejl at fjerne Martin Henriksen-opslag
Et omdiskuteret opslag på Facebook af Martin Henriksen blev fjernet af det sociale medie. Det var en fejl.
Politiken 17. juli 2020
-
Kul og fly vægter højere end grøn energi i verdens største økonomiers hjælpepakker
Kun mindre beløb fra hjælpepakkerne er blevet investeret i grønne initiativer som en del af genopretningen. Det er indlysende, at en økonomisk krise sætter den grønne omstilling på pause, men vi skal ikke vente 20 år, siger økonomisk vismand.
Politiken 18. juli 2020
»Hvis verden går den klimaskadende vej nu, er der ingen vej tilbage«
Klimakampen har måttet vige for pandemien og den økonomiske krise, der er fulgt med. G20-landene har indtil videre postet 150 milliarder dollars i arbejdspladser med fossile brændstoffer for at undgå for høj arbejdsløshed og social uro.
Politiken 18. juli 2020
-
Kvinde blev overfaldet ved sit hjem: »Skrid hjem til ghettoen«
Antallet af anmeldelser for racistiske hadforbrydelser stiger, men området rummer fortsat store mørketal. Institut for Menneskerettigheder kræver handlingsplan.
Politiken 17. juli 2020
-
